ForsideJammerbugtFrivillighuset inviterer til opstartsmøde på ny Mandecafé i Brovst

Frivillighuset inviterer til opstartsmøde på ny Mandecafé i Brovst

Print Friendly, PDF & Email

Frivillighuset inviterer til opstartsmøde på ny Mandecafé i Brovst

Frivillighuset Jammerbugt holder opstartsmøde for en ny Mandecafé tirsdag d. 29. oktober kl. 18.30 – 20.30 i Frivillighusets lokaler på Stationsvej 2 i Brovst. Mandecaféen er tiltænkt mænd i alle aldre, der sætter pris på godt selskab og gode oplevelser.

“På opstartsmødet snakker vi om, hvad vi kunne tænke os at bruge caféen til”, fortæller projektleder Bo Windfeldt fra Frivillighuset Jammerbugt.

“Det kunne f.eks. bestå af foredrag, film, musik og meget andet. Vi tænker, at Mandecaféen skal være et frikvarter for mænd i alle aldre, hvor vi mødes på tværs af erfaringer og forskellige baggrunde”, fortsætter Bo Windfeldt. “Der skal først og fremmest være plads til både humor og alvorlige snakke”.    

Undersøgelser viser, at særligt mænd kan have svært ved at dele sine tanker og følelser, og at mange mænd ikke har nogen at snakke fortroligt med. Derfor er Cafeen også for mænd, der har brug for at være sammen med andre, og måske tale om det som er svært f.eks. skilsmisse, sygdom eller dødsfald.

“Nogen mænd har også bare brug for et sted, hvor de kan have en generel mandesnak, uden at kvinderne blander sig”, griner Bo Windfeldt og “Derfor er Frivillighuset lukket for kvinder lige netop denne aften”.

Alle mænd er velkommen til at kigge forbi, og Bo Windfeldt forsikrer, at der vil blive serveret lidt godt til maven i løbet af aftenen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER