ForsideAndetJægerrådet Jammerbugt vil bekæmpe mårhunde

Jægerrådet Jammerbugt vil bekæmpe mårhunde

Jægerrådet Jammerbugt ansøger Jammerbugt Kommune om økonomisk tilskud til bekæmpelse af mårhund.

Teknik og Miljøudvalget behandler på møde den 3. juni ansøgningen; Bekæmpelse af mårhund i Jammerbugt Kommune.

Sagsfremstilling

Mårhunden er et problem i naturen. Den er en invasiv art, som har bredt sig til Europa, fra udsatte dyr i det tidligere Sovjetunionen og som undslupne pelsdyr fra farme i Danmark.
Den yngler ekstremt hurtigt, så mårhunden har desværre formeret sig voldsomt i de senere år.

Den har en meget uheldig indflydelse på faunaen i de områder, hvor den lever og er bærer af adskillige alvorlige sygdomme og parasitter.
Den udgør især et problem i forhold til jordrugende fugle. Bekæmpelsen af mårhunden er derfor meget vigtig.

Jægerforbundet har i samarbejde med Naturstyrelsen gennem de sidste 5 år oparbejdet en stor viden om mårhundens færden og regulering af den.
Mårhundeprojektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Projektet var indtil sidste år finansieret af et EU-Life projekt. For at projektet kan køre videre har Miljøstyrelsen valgt at støtte projektet med jagttegnsmidler, men midlerne er ret begrænsede.

I Jammerbugt Kommune er der brugt mange ressourcer på at forbedre naturen for at øge biodiversiteten, især for fugle og padder, men desværre er mårhundens foretrukne fødevalg netop jordrugende fugle og padder og da mårhunden er en invasiv art, som er fremmed for den danske natur, kan den have stor negativ indflydelse.

Fremover vil Jægerrådet gerne afdække hele Jammerbugt Kommune med mårhunderegulering, idet vi ved, at der er store og følsomme områder, som slet ikke bliver overvåget, og dermed har mårhunden frit spil.

Jægerrådet vil gerne indgå i et samarbejde med lokale jægere og Jammerbugt Kommune om bekæmpelse af mårhund. Mårhunden fanges i fælder, som overvåges af vildtkameraer. Det kræver indkøb af udstyr til fangsten, bl.a. fælder, vildtkameraer, skydestiger og andet.
Jægerrådet kan stille med mandskab til eftersyn af fælderne(reguleringskorps) da der er stort netværk af jægere, som er parate til at gå ind i arbejdet.

Arbejdet for mårhundereguleringsjægerne er at:

klæde mårhundejægerne på med viden og hjælpe dem med praktiske tingkoordinere arbejdet mellem jægerne i kommunenindberette fund til Naturstyrelsen.indlevere mårhunde til nærmere veterinær undersøgelseudlevere materiel til reguleringsjægerne (sprit, handsker, batterier, plastposer, mm)
Mårhundejægerne skal vedligeholde baitpladser (foderpladser).
For at en baitplads fungerer optimalt skal den være udstyret med MMS-kamera, lys, jagt stige og fælde, som tilses 2 gange i døgnet efter loven. Dog kan man undgå tilsyn af fælden ved at bruge MMS kamera.
Deres arbejde er frivilligt, men for at kunne udføre opgaven, er det nødvendigt med en “mårhunde-værktøjskasse ”.

Jægerforbundet søger derfor om et kommunalt tilskud til indkøb af materiel (Bilag 1).

Vækst og Udvikling kan ikke anbefale, at der gives tilskud til et fodersystem, da det kan have uheldige afledte konsekvenser.

Bekæmpelse af mårhund har være drøftet i Grønt Råd, der anbefaler at der indgås en aftale.

Økonomi

Jægerrådet Jammerbugt har søgt om 155.904 kr. til anskaffelse af materiel.
Vækst og Udvikling foreslår, at antallet af stationer reduceres så den samlede udgift bliver 30.820 kr.

Der er ikke afsat midler til støtte til bekæmpelse af mårhund på dette års budget.

Kommunikation

Der har været afholdt møde med Jægerrådet om sagen.

Bekæmpelse af Mårhund har være drøftet i Grønt Råd, der anbefaler at der indgås en aftale.

Vækst og Udvikling indstiller, at ansøgning om tilskud til bekæmpelse af mårhund indgår som et ønske til Budget 2020.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER