Ingen besøg på ældrecentre hvis du har rejst i et særligt risikoområde med coronavirus

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Personer, der er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder med coronavirus, må ikke besøge ældrecentre, sygehuse og andre steder, hvor særligt sårbare personer bor og opholder sig. Det har Sundhedsstyrelsen besluttet, skriver Jammerbugt Kommune på deres Facebookside.

Det gælder personer, der siden 2. marts er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder. De må ikke besøge kommunens ældrecentre i 14 dage efter hjemkomsten.


Risikoområderne er i øjeblikket Norditalien, Iran, Kina og den nordlige del af Sydkorea.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har rejst i et særligt risikoområde, så orienter dig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk