Flot fremmøde til Kick-off event og udsigt til 250.000 kroner

Udvalgsformand Helle Bak Andreasen (V) Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Flot fremmøde til Kick-off event og udsigt til 250.000 kroner

Jetsmark Idrætscenter dannede rammen for et Kick-off event tirsdag den 27. februar 2024. Det var Jammerbugt kommune, som havde indbudt alle folkeoplysende foreninger til kick-off event for de 3 målrettede indsatser:

Flere unge i sunde fællesskaber
Udbredelse af familieidræt
Stærkere skole-foreningsarbejde

Torben Stenstrup fra Foreningsudviklerne.dk tog forsamlingen gennem aftenen med et oplæg omhandlingen bl.a. Den attraktive forening, rekruttering og den gode velkomst.

Og apropos velkomst – Så var det udvalgsformand for Fritid-, Kultur- og Landdrits Udvalget i Jammerbugt Kommune Helle Bak Andreasen som bød de mange deltagere velkommen til Kick-off mødet.

I sin velkomsttale sagde Helle: Velkommen til mødet idag.

Og faktisk et fantastisk møde som jo i bund og grund handler om udvikling af det vi allesammen brænder for : videre udvikling af vores foreningsliv.

Politisk synes vi at I gør det knaldhamrende godt – men naturligvis har vi – som I  – flere ambitioner på et område som vi aldrig bliver færdige med at udvikle på.

Vi vil gerne være Danmarks bedste fritids kommune. Det er ikke en titel som vi kan vinde i en konkurrence – men for mig gælder det også om at det er noget som vi der bor her synes. Her skal være aktiviteter for alle -fra bredde til elite, fra skak til ridning.

derfor har vi også til det her indsatsområde sat tre specifikke områder op som vi vil komme meget tættere på i løbet af aftenen – nemlig:

Flere unge i sunde fællesskaber – og det er bare et område der ligger hele kommunalbestyrelsen meget på sinde. Vi tror på, at det er grobund for et godt liv. Derfor er vi bekymret når vi kan se et dalende medlemstal for vores børn og unge og derfor har vi i fællesskab en stor samfundsopgave at ta´på os. Jeg kunne snakke længe om det her – det skal jeg skåne jer for – men det ER et vigtigt område.

Udbredelsen af familieidræt hænger sådan set lidt sammen med det foregående – vi skal bare have flere i gang – og det meget gerne i foreningsregi.

Stærkere skole og foreningssamarbejde – det er et område som jeg også tror på at vi kan – og skal blive bedre til, Det kan vi også kun gøre i fællesskab og det kommer til at kræve en stor indsats – både fra foreninger og skoler – men vi håber vi kommer i mål.

Eller kommer i mål – det bliver nok svært at nå vores mål helt inderst inde. I min verden må det jo gerne være 100% af os der går til fællesskabsaktiviteter – det mål når vi aldrig -. Men vi skal sammen gøre vores ypperste.

Og derfor er vi her idag. 

Vi som kommune – vi som samfund  – vi som det foreningsDanmark som kendetegner os har brug for Jer –  Foreningers hjælp – for I er de eneste der kan byde ind på opgaven og ikke mindst være med til at løse den.

Det håber vi på at blive klogere på i løbet af aftenen.

Med ønsket om en rigtig god aften – med gode input. Men ikke mindst noget konstruktivt, så vi sammen når vores fælles mål: at få endnu flere ud i vores foreninger. 

Der er afsat penge til udvikling af forretningsområdet i jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune har afsat 250.000 kroner til udviklingsprojekter på foreningsområdet. Mødet den 27. februar havde formålet at igangsætte tanke og idéer så nye projekter kan blive prøvet af og forhåbentlig være med til at få flere unge i sunde fællesskaber, udbredelse af familieidræt og et stærkere skole-foreningsarbejde.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn