Udspillet indeholder alt for få tiltag, der kan bringe erhvervslivet helskindet gennem corona-krisen. De 9 ekstra mia. skal dække alle typer udgifter forbundet med corona – og ikke kun erhvervslivets.
Regeringen har offentliggjort sit udspil til finansloven for 2021. Der er stor risiko for, at også 2021 bliver i coronaens tegn. Det er derfor rigtigt tænkt, at der allerede nu bliver sat penge af til at understøtte erhvervslivet, mener SMVdanmarks direktør Jakob Brandt, men det er langt fra nok:
”Finansloven bærer præg af, at regeringen tror, at vi er på den anden side af coronakrisen. Der er sat 9 mia. kr. af til ekstra initiativer i 2021, men det er mindre end det, der blev brugt alene på lønkompensation i det seneste halve år. Mens 9 mia. kr. kan virke som mange penge, er det meget lidt, når så mange virksomheder fortsat bløder. Til sammenligning faldt erhvervslivets omsætning med 55 mia. kr. fra marts til maj i år,” siger Jakob Brandt og fortsætter:
”Før politikerne uddeler pengegaver, skal de have styr på samfundets indtægtskilde. Hvis velfærdssamfundet skal kunne finansieres de næste mange år, skal virksomhederne først tilbage på ret køl. Først fjernede man hele erhvervslivets redningsnet ved at ændre epidemiloven, fordi man lovede, at man ville betale det, det koster. Nu risikerer vi, at politikerne løber fra regningen og tørrer den af på de små selvstændige.”
Jakob Brandt efterspørger samtidig en bred finanslovsaftale, så alle folketingets partier kan være med til at bruge corona-midlerne:
“For at sikre at så store dele af samfundet som muligt får gavn af støtten, er det særligt vigtigt, at der kan komme en bred finanslovsaftale De små virksomheder har brug for, at alle partier står sammen om de fremtidige corona-initiativer i 2021. Der må ikke blive ført blokpolitik om hele landets corona-støtte.”
Regeringen centraliserer statens opgaver
Jakob Brandt er dertil bekymret for forslaget om at centralisere statens indkøb yderligere:
“Regeringen lægger op til at samle alle statens kontrakter inden for facility management i tre store, samlede udbud. Det betyder med andre ord, at kun de allerstørste mastodonter kan byde ind på offentlige opgaver, fordi de dækker fx både rengøring, kantinedrift og vedligehold af grønne arealer. Det rammer især udkantsdanmark, når den mindre lokale virksomhed er udelukket fra statslige opgaver. Det er nu, staten burde give opgaver til de små – ikke fjerne dem,” siger han.
Virksomheder med elever burde have yderligere hjælp
Derudover burde man ekstraordinært have understøttet virksomhedernes arbejde med at skabe praktikpladser:
”Trepartsaftalen fra i sommer var fin, og vi glæder os til at se resultatet af forhandlingerne om de 500 mio. kr. årligt fra 2021. Men det havde været klædeligt, om man havde fundet ekstra midler i finansloven til at sikre økonomien for de hårdt ramte virksomheder, der uddanner lærlinge,” siger Jakob Brandt.
