Er du klar til 4. etape af Tour de Jammerbugt?

Borgmesteren var klar med cykel og hjelm til første etape af Tour de Jammerbugt i Trekroner, så mon ikke han er ved at varme op til fjerde etape i Jetsmark. Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

Er du klar til 4. etape af Tour de Jammerbugt?

Tour de Jammerbugt kommer til Jetsmark-området lørdag den 19. august – så du kan godt begynde at glæde dig.

Tour de Jammerbugt er Jammerbugt Kommunes gratis motionsløb, der i 2023 afvikles i fem forskellige lokalsamfund. Her har alle, uanset alder og konditionsniveau, mulighed for at få en aktiv bid af kommunens fantastiske lokalsamfund, når man sammen skal gå, løbe eller cykle gennem byerne. I hver by er der startnumre, depot og medaljer til alle deltagere. For de løbende og cyklende er der endvidere tidtagning på hvert startnummer, så det er muligt at konkurrere med venner, familie eller kollegaer. Du kan deltage i så mange løb i Tour de Jammerbugt, som du har lyst til, og husk – alle løb er gratis.

Det er også muligt at tilmelde sig på løbsdagen, men det anbefales at tilmelde sig via SportsTiming inden. Hvis man tilmelder sig på løbsdagen, anbefales det, at man kommer i god tid.

PROGRAM for d. 19. august 2023

12.00   Udlevering af startnumre
13.00   Velkomsttale, opvarmning og praktisk info
13.15   Løbsstart for alle ruter (cyklister forrest)
15.00   Lodtrækningspræmier blandt alle forhåndstilmeldte startnumre på pladsen

HVOR?

Jetsmark Idrætscenter (Bredgade 140, 9490 Pandrup)

DISTANCER

  • Børnerute
  • 5 km gåtur
  • 5 km løb
  • 10 km løb
  • 10 km cykel

Se mere her: https://www.sportstiming.dk/event/12326