Endnu en forening i Jammerbugt nomineret til Årets Idrætsforening 2023

Foto: Saltum IF
Print Friendly, PDF & Email

Endnu en forening i Jammerbugt nomineret til Årets Idrætsforening 2023

Saltum IF er også nomineret til Årets Idrætsforening 2023 i Nordjylland.

Jammerbugt kan nu bryste sig af, at to ud af de tre finalister er foreninger i Jammerbugt Kommune.

Biersted If og nu også Saltum IF.

Stort tillykke til begge foreninger.

Også sidste år var to foreninger i Jammerbugt Kommune med som finalister. Her endte Skovsgaard Boldklub med titlen som Årets Idrætsforening 2022 i Nordjylland, og Fjerritslev Gymnastik Forening fik en 2. plads.

DGI og Årets Idrætsforening 2023

Prisen “Årets idrætsforening 2023” sætter fokus på at hylde de foreninger, der de seneste år har udviklet sig, opnået flere medlemmer/frivillige eller fundet på nye kreative og inspirerende tiltag i foreningslivet i Nordjylland. 

Prisen gives til en idrætsforening, der er medlem af DGI Nordjylland. 

Kriterier 

Foreningen skal opfylde en eller flere af følgende kriterier for at blive indstillet: 

  • Har introduceret klassiske, moderne og fleksible idræts- og motionstilbud
  • Har igangsat nye aktiviteter for at få flere aktive
  • Har udviklet nye arenaer omkring foreningen
  • Har organiseret sig på en tidssvarende måde og/eller skabt nye rammer om idræt og foreningsliv
  • Igangsat initiativer, der understøtter og inviterer til samarbejde og udvikling i lokalsamfundet
  • Har haft særligt fokus på at få flere unge ind i sunde fællesskaber

Præmie 

Vinderen af årets idrætsforening modtager 20.000 kr. som vil blive overrakt til DGI Nordjyllands årsmøde den 26. april 2023.

LÆS OGSÅ: Biersted Aktivitetscenter byder på et væld af aktiviteter til 60+ere, førtidspensionister og efterlønnere