Christian Hem ny formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune
På udvalgsmøde i Teknik og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune den 13. maj 2024, var der valg af formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsbeskrivelse
Konstitueringsgruppen har den 24. april 2024 anmodet om at få Valg af formand for Teknik- og Miljøudvalget behandlet på førstkommende udvalgsmøde som det første punkt på dagsordenen.
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1 vælger de stående udvalg selv deres formand. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand. Loven indeholder ingen bestemmelse om udvalgsformandens funktionsperiode. Et stående udvalg kan således til enhver tid vælge en ny udvalgsformand.
Formanden vælges ved almindeligt flertalsvalg, og et eventuelt nyvalg har virkning fra beslutningen er truffet.
Den nye formand vil samtidig indtræde som formand for Trafiksikkerhedsrådet i Jammerbugt Kommune jf. kommissoriet for Trafiksikkerhedsrådet.
Retsgrundlag: Lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1 og stk. 3.
Indstilling: Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, hvorvidt der skal vælges ny formand og i givet fald vælger ny formand.
Beslutning: Johnny Solberg ønsker en mindretalsudtalelse, hvor han mener det er forkert at udskifte en kompetent formand, på grund af noget der for ham ligner topstyring.
Konstitueringsgruppen bringer Christian Hem i forslag.
Michael Krogsgaard bringer sig selv i forslag.
Venstre og Socialdemokratiet stemmer på Christian Hem med 5 stemmer.
Konservative og Michael Krogsgaard stemmer på Michael Krogsgaard med 2 stemmer.
Christian Hem er hermed valg som ny formand for TMU.