Brugsen i Birkelse lukker i maj måned

DagliBrugsen Birkelse Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Brugsen i Birkelse lukker i maj måned

Onsdag d. 26. april på den ordinære generalforsamling i Birkelse Brugsforening, blev det endelig vedtaget at Brugsen Birkelse lukker.

I den forbindelse trådte bestyrelsen tilbage og der er nu sat et likvidationsudvalg, der skal stå for at afvikle butikken på bedste vis.

Udvalget består af:

Mariane Andersen

Morgens Nørgaard

Tommy Mortensen

Anders Kaa

-Uddeler Johnny Nielsen har sidste dag i morgen, fredag d. 28. april, fortæller likvidationsudvalget for Brugsen Birkelse og fortsætter:

-Mandag d. 1. maj tiltræder Sven Nymann som midlertidig uddeler, han er ansat i maj mdr. og skal drive butikken frem mod sidste åbningsdato, derefter skal han være behjælpelig med at rydde op og få afsluttet på bedste vis.

Svend Nymann. Foto Brugsen Birkelse

-Sidste åbningsdag vil blive onsdag d. 17. maj og skulle butikken være tømt før denne dag – vil den blive lukket før.

-Har du spørgsmål eller kommentarer kan likvidationsudvalget kontaktes personligt, vi opfordrer til god orden og opførelse over for vores medarbejdere, slutter et berørt likvidationsudvalg for Brugsen Birkelse.

LÆS OGSÅ: Saltum IF vandt titlen som Årets Nordjyske Idrætsforening