ForsideJammerbugtArbejdet med nye lokalplaner i Jammerbugt hober sig op - Der må...

Arbejdet med nye lokalplaner i Jammerbugt hober sig op – Der må prioriteres

Teknik- og Miljøudvalget holder møde den 9. marts, hvor et af punkterne er Prioritering af Lokalplaner for resten af 2020.

Sagsfremstilling

Jammerbugt Kommune har modtaget en lang række ønsker fra borgere, virksomheder mv., der ønsker at få udarbejdet nye lokalplaner.


Ligeledes har kommunen selv behov for at få udarbejdet nye lokalplaner.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. maj 2019, at der skulle prioriteres 3-6 konkrete lokalplaner, der kunne påbegyndes i 2019. Udvalget besluttede samtidig, at behandlingen af ansøgninger om opsætning af solceller afventer den kommende planstrategi og kommuneplan.

Siden 6. maj 2019 er følgende lokalplaner blevet færdig:

Lokalplan for nyt boligområde i Saltum

Lokalplan for nyt boligområde i Nørhalne

Lokalplan for ny skole i Jetsmark

Lokalplan for boliger, vej mv. ved Toftevej i Aabybro

Lokalplan for nyt erhvervsområde i Aabybro

Lokalplan for telemast nord for Hune

Tillæg til lokalplan for Mast på Gjøl



Status på lokalplaner er pr. 1 marts 2020, at Team PLAN i Vækst og Udvikling arbejder på følgende 14 lokalplaner:

Lokalplan for Vindmøller ved Rendbæk – Denne afventer efter supplerende fugleundersøgelser før den kan endelig vedtages i Kommunalbestyrelsen

Lokalplan for solcelleanlæg ved Vust – Denne er i høring og forventes behandlet endeligt i foråret 2020.

Lokalplan for Hune Kulturcenter mv. – Denne er i høring og forventes behandlet endeligt i foråret 2020.

Lokalplan for Stenmarksvej i Hune, nye boliger – Denne er i høring og forventes behandlet endeligt i foråret 2020.

Lokalplan for lægehelikopter – Denne er i høring og forventes behandlet endeligt i foråret 2020. Der skal ligeledes udarbejdes et kommuneplantillæg, der også dækker Hjørring og Brønderslev Kommune

Lokalplan for café / bolig mv. ved Slettestrand – Denne er i høring og forventes behandlet endeligt i slutningen af sommeren 2020.

Lokalplan for Rødhus Klit Feriecenter – Der arbejdes fortsat på et forslag til en lokalplan som både ansøgeren og grundejerforeningen kan anbefale. Forslag færdig i sommeren 2020

Lokalplan for Kirkegade i Brovst – Denne er i høring og behandles endeligt i foråret 2020.

Solstrålen 2, Boliger, Aabybro – Dette forslag er udarbejdet, men forsinket pga. problemer med overfladevand. Forventes behandlet endeligt i efteråret 2020

Lokalplan for Teknologiparken – Denne lokalplan fremlægges som forslag i foråret 2020, da der nu er indkommet de ansøgninger, der er nødvendige for at udarbejde forslaget

Ændring af Tranum Klit fra hotel til boliger – Denne lokalplan fremlægges som forslag i foråret 2020

Lokalplan for Fjerritslev Fjernvarme – Denne lokalplan fremlægges som forslag i foråret 2020

Lokalplan for rækkehus på Hovensvej, Aabybro (huldudfyldning) – Denne lokalplan fremlægges som forslag i foråret 2020

Lokalplan for boliger på Bredgade i Pandrup – Denne lokalplan afventer

I 2019 er 3 lokalplaner udarbejdet af ansøgeren via en rådgiver. I alle 3 tilfælde har processen og kvaliteten at disse forslag været af en sådan beskaffenhed, at det har taget væsentlig flere arbejdstimer, end hvis Vækst og Udvikling selv havde lavet udkastet til lokalplanen. Derfor vil alle lokalplaner blive udarbejdet af Vækst og Udvikling og ansøgeren vil alene skulle lave det, der skal bruge af beskrivelse, tegninger, udstykninger, visualiseringer mv.

Som bilag er vedlagt en liste over alle de kendte ønsker om nye lokalplaner, og der er en kort beskrivelse af de enkelte projekter.

Listen afsluttes med en gennemgang af ønsker om revision af lokalplaner for sommerhusområder, samt en opgørelse over de energiprojekter, der er ansøgt om inden for vindmøller og solceller. 

Vækst og Udvikling anbefaler, at alle lokalplaner med sol og vind først prioriteres, når den igangværende planlægning af det åbne land (kommuneplanlægning) er afsluttet 2021.

Erfaringen har også vist, at disse typer af lokalplaner bliver påklaget til Nævnets Hus, hvor sagsbehandlingstiden pt. er over 2 år. Dette betyder, at et byggeri efter disse planer først kan påbegyndes i 2023.

Næste prioritering af lokalplaner vil blive i januar 2021, hvor der er en status på kommuneplanrevisionen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER