JOBANNONCE: To pædagoger og en pædagogisk assistent til ASF (skole og SFO) på Biersted Skole
Biersted Skole er en velfungerende skole med ca. 400 elever fordelt på 0.-9. årgang. ASF-afdelingen på Biersted Skole udgør Jammerbugt Kommunes vidtgående specialundervisningstilbud særligt rettet imod børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Afdelingen består af godt 70 elever fra 0.-10. klasse, og der er flere elever på vej.
Vi forventer at vores kommende kollega
- Brænder for specialområdet
- Kan være tydelig uden at hæve stemmen eller skælde ud
- Har en relationskompetence helt i top – er rolig, tillidsvækkende og har en ”engels tålmodighed”
- Er uddannet og fagligt velfunderet
- Kan indgå i et selvstyrende team med flere faggrupper repræsenteret
- Kan arbejde struktureret og er stærk i skole-hjem-samarbejdet
- Har lyst til at arbejde både i skoledelen og SFO-en
Vi tilbyder blandt meget andet
- En åbning til den autistiske forunderlige verden, hvor vi arbejder på
- At det er trygt at være sig selv
- At der er tydelig og visuel struktur
- Kollegial sparring samt fast ekstern supervision
- Tæt kollega- og teamsamarbejde
- En specialafdeling med pædagogiske og faglige ambitioner på elevernes og medarbejdernes vegne.
- Et sundt arbejds- og undervisningsmiljø baseret på vores værdier:
- Nærværende, Samskabende, Risikovillige, Innovative og Faglige
- En arbejdsplads kun ca. 25 minutters kørsel fra Aalborg
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger og ønskes besat snarest muligt.
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen og evt. aftale besøg med afdelingsleder Helle Larsen på telefon 72 57 80 22.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster.
Frist
Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag den 13. oktober 2023 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 23. oktober 2023.
Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter straffeattest (børneattest).
LÆS OGSÅ: