Tirsdag 10. september kl. 20.00 Nu bliver der lidt mere at grine af på Jammerbugt Kulturcenter!
I samarbejde med Comedyklubben, der har base i København, byder de nemlig indenfor til den første comedy-aften i efteråret med rigtig god dansk stand-up fra øverste hylde, når Christian Fuhlendorff & Jacob Taarnhøj kigger forbi.
Christian Fuhlendorff er de seneste år blevet etableret som en af landet største komikere. Om hans første one man show skrev 24 timer bl.a: “Christian Fuhlendorff er en af de mest lovende unge komikere for tiden”. Og Politiken supplerede med at skrive. “En ny dansk komiker af høj klasse”.
Christian sætter helt nye standarder for stand-up. Hans univers er fantasifuldt, skævt og kan til at starte med virke rodet. Men gradvis giver det hele mening, som han samler sine mange afstikkere og improvisationer i skarpe pointer, der udløser massive latterkramper.
Jacob Taarnhøj debuterede med et brag af en succes, da han i 2012 vandt “De Nyeste Nye”, en stand-up konkurrence for helt nye talenter. Siden har hans komiske evner banet vej for optræden ved Zulu Comedy Galla i 2013, på Frank Hvams minitour NYT samt ved Zulu Comedy Galla 2017, hvor han fik tildelt talentprisen.
Jacob optog i 2018 sin første onemanshow, der kan ses på TV2 Play i 2019.