ForsideBlokhusDen mørke tid er reflekstid - Hune-Blokhus Borgerforening har indkøbt 1000 gule...

Den mørke tid er reflekstid – Hune-Blokhus Borgerforening har indkøbt 1000 gule refleksbånd

Den mørke tid er reflekstid

Mørke gader og halvering af vores gadelys, det kræver synlige mennesker og hunde.

Hune-Blokhus Borgerforening har derfor indkøbt 1000 gule refleksbånd med logo, som vi ønsker at give gratis ud til byens borgere, fortæller Merete Fuglsang Hansen på vegne af Hune-Blokhus Borgerforening og fortsætter:

-For her i den mørke tid er det vigtig, at vi alle kan ses. Refleksbåndene udleveres gratis på søndag d. 27. november ved vores julearrangement – juletræstænding ved Museum for Papirkunst mellem kl. 15-17.

-Vi håber at se en masse børn og voksne til det hyggelige julearrangement, hvor Museet åbner dørene gratis, og Borgerforeningen serverer lune æbleskiver, dampende frisk kaffe og en slikpose til børnene.

-Der er også mulighed for, at du kan flette et julehjerte eller to i værkstedet, eller opleve Julemærkeudstillingen INGEN JUL UDEN JULEMÆRKET.

-Til slut synger vi sammen en julesang og byens juletræ tændes.

Billede fra tidligere år. Foto: Merete F. Hansen

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER