Af Anne Mette Holm
Gøttrup Sø var i tidernes morgen grusgrav.
Omkring 1990 stoppede gravningen og søen fik lov til at springe i natur. Der har i mange år været put-and-take fiskeri i søen. Til glæde og gavn for vores lille by. Søen ligger klods op ad byen med kun nogle få meter til naboer.
Nu har man så fundet ud af at der med moderne maskiner kan graves ned til – hold fast – 30 m. dybde. I 2008 og 2012 blev ansøgning om fornyet gravning afvist. Her blev vi støttet af Danmarks Naturfredningsforening. Men denne gang bider ingenting på myndighederne. Vi har to kæmpevindmølleparker – Thorup-Sletten og Klim Fjordholme til at samt den mindre Bjerre Møllelaug til at stå mod syd og nordvest.
Vi kan ikke forstå i en tid, hvor man kæmper for natur og diversitet fuldstændig lukker af for bevarelsen af vore oddere, flagermus, fiskeørne, isfugl, trækfugle der rester, de gamle frønnede træer blot for at give tilladelse til at grave 10 år (max antal år der gives gravetilladelse til) med mulighed for at udvide med 10 år mere. Gøttrup Sø er af Jammerbugt Kommune betegnet som en grøn korridor til Natura 2000 ved Limfjorden. Udnævnt til en af sensationerne da man lavede cykel- og kulturstien fra Skerping til Gøttrup.
Vi kan ikke forstå, at man synes det er ok at udsætte lokalbefolkningen for larm, der er beregnet til at ligge så tæt på max decibel, at det virker søgt. Der er ingen der tager hensyn til vi har vindmølleparkerne der leverer støj fra de øvrige verdenshjørner. Det hedder komplementær støj.
Og der er flere ting vi ikke kan forstå: Trafik med tunge køretøjer, forringelse af værdi på huse, forurening ved den omkostningstunge gravning, påvirkning af mennesker i et lille bysamfund.
Det føles så uvirkeligt at der skal graves i Gøttrup Sø.
Efter en trafikulykke, hvor jeg efterfølgende lå i koma, er jeg blevet særlig støjfølsom.
Jeg har netop valgt at bo i naturskønne omgivelser, ved ved en rolig og fredet sø. Her bruger jeg mange timer både i min have som ligger ned til søen, og også rundt om søen. Der er et rigt dyreliv som jeg elsker at iagttage.
Her er bl.a små flyvende flagermus over vandspejlet, isfugl og fiskeørnepar , der fisker i søen. Herudover ser jeg ofte de mere almindelige arter.
Fra mine vinduer er der ca. 25 m. til søbredden. Herfra kan jeg se de mange der aktivt bruger søen.
Hvis gravning bliver godkendt, bliver jeg på grund af helbred nød til at flytte fra min hyggelige lejlighed, hvor jeg på grund af naturen har fundet ro.
Du har så evig ret. Det støj- og støjhelvede vi kommer til at leve i dagligt de næste 10 år, kan gøre enhver sindssyg. Bare halvdelen af støjen, som jeg var udsat for i sidste uge, kan få det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Kan ikke forstå, hvis Regionen bare sidder vores protester overhørig. Der vil komme til at stå mange tomme og forfaldne huse i Gøttrup inden for de næste 10 år. Os der bor lige op ad søen, kan ikke sælge vores huse. Kan vi så ikke holde ud til at bo her på grund af støj og ikke kan sælge, ja så er der næsten kun tvangsauktion tilbage. Jeg kan i hvert tilfælde ikke betale husleje to steder. Håber virkelig, vi får lov til at beholde området, som det er nu
Hvor er det sørgeligt at politikere heller ikke her tager lokale borgere med i beslutningsprocessen – At der igen igen “trumfes” hen over natur og borgere – I en tid med naturen i fokus på godt og ondt burde det lokalt være muligt at gå i dialog og ikke blot følge regeringens metode. Grus må kunne skaffes andre steder end et lille velfungerende økosystem.
Alene at fornyet gravning vil ødelægge en naturperle, der både er til glæde for mennesker og for vores biodiversitet, burde være argumentation nok til at standse yderligere udgravning på dette skønne sted.