Nu kan nordjyder over 65 år, der både får personlig pleje og praktisk bistand, bestille tid på vacciner.dk. Her er bookingtider nemlig lagt ud for borgere, der er i målgruppen i denne uges vaccinationsrunde. På regionens hjemmeside kan I se en plan over hvilke steder og dage, der vaccineres
JAMMERBUGT KOMMUNE Tidsrum for vaccination
Onsdag d. 13. januar
Brovst Hallen, Damengvej 2, 9460 Brovst 9:00 – 14:30
Torsdag d. 14. januar
Brovst Hallen, Damengvej 2, 9460 Brovst 9:00 – 14:30
I sidste uge startede Region Nordjylland op med at vaccinere borgere i denne målgruppe fra Rebild og Jammerbugt Kommune. Nu får borgere i alle 11 nordjyske kommuner tilbuddet – vaccinationen foregår fra onsdag den 13. januar til mandag den 18. januar.
Det sker samtidig med, at Region Nordjylland og de 11 kommuner nu har oprettet i alt 22 vaccinationssteder, fordelt på de 11 kommuner. Der er tale om 1-4 vaccinationssteder i hver kommune – flest steder i kommuner med store afstande samt i kommuner med mange indbyggere.
Hvis borgeren ikke selv eller ved hjælp fra pårørende kan transportere sig til det nærmeste vaccinationssted i borgerens kommune, skal borgeren kontakte kommunen, der så arrangerer transport og booking af tid.