25 års jubilæum

Anne Schlegel Pedersen
Print Friendly, PDF & Email

25 år i Sol og Strand Feriehusudlejning: ANNE SCHLEGEL PEDERSEN ER OPVOKSET I DET DANSKE MINDRETAL SYD FOR GRÆNSEN – I 25 ÅR HAR HUN VÆRET EN FLEKSIBEL OG SKATTET MEDARBEJDER I SOL OG STRANDS HOVEDSÆDE I HUNE

Anne Schlegel Pedersen, 56, er en ambitiøs, fleksibel ildsjæl – og højt skattet medarbejder i Sol og Strand Feriehusudlejnings hovedsæde i Hune ved Blokhus gennem mere end 25 år. Og inden da havde hun endda gennem tre år været i forskellige vikariater i Sol og Strand. Startende i tursitinformationen i det dengang helt nybyggede Sol og Strand-hovedsæde på Ilsigvej i Hune.

Da hun først blev fastansat, var det i serviceafdelingen til at servicere feriegæster og ejerne af de nu 6.500 private sommerhuse og ferieboliger, som udlejeres af Sol og Strand.

Efter tre år var den unge mor klar til et skifte til en ny arbejdsplads, så hun bedre kunne matche livet med små børn derhjemme.

Men Sol og Strand var så opsatte på at holde fast i Anne Schlegel, man hurtigt fandt en anden god plads til  hende i selskabets katalogafdeling, der hvert år i flere omgang producerede Sol og Strands 1000 sider lange og tykke kataloger med fotos og beskrivelser af alle de sommerhuse, der kan lejes ud gennem Sol og Strand.

Såmænd både på dansk og tysk.

Og også det sidste magtede den unge Anne så fint – for med en opvækst som en del af det danske mindretal i Flensborg var det tyske sprog heller ikke nogen hindring for den flittige medarbejder, der aldrig sagde nej til en ny opgave – eller en udfordring, der måske kunne få andre til at trække vejret en ekstra gang.

Derfor var det også naturligt, at Anne Schlegel Pedersen blev en nøgleperson i den digitalisering af hele Sol og Strands portefølje af sommerhuse, som tog fart fra 2009, da Sol og Strand endegyldigt besluttede, at det skulle være slut med de tunge papirkataloger.

Fra starten var Anne Schlegel blandt de mange, der testede de nye systemer – og da først valget var faldet på det easybook-system, Sol og Strand arbejder med i dag, blev hun helt naturligt superbruger.

Samtidig er Anne Schlegel blandt de erfarne medarbejdere i Sol og Strand-hovedsædet, der ofte bliver inddraget, når chefer og ejerrådgivere på Sol og Strands 22 bureauer langs Danmarks kyster har brug for råd og vitale oplysninger om de 6.500 private sommerhuse og ferieboliger over hele landet, som Sol og Strand lejer ud til danske og udenlandske feriegæster.

Og jubilarens nærmeste leder, Lise-Lotte Heidelbach, lagde ikke skjul på, at det både er med taknemmelighed og stolthed, at Sol og Strand tirsdag kunne fejre Anne Schlegel på jubilæumsdagen:

-Du er guld værd for os hver dag, Anne. Flittig, ambitiøs, fleksibel – og altid klar til at bidrage. Der er ikke nogen opgave der er for stor eller for svær. Du er der bare – hver gang, hvor der skal løses en opgave. Du er er en afholdt kollega og bidrager til at vi i vores backoffice-afdeling har en god, sjov og åben dialog.

-Vi er så stolte over, at vi i Sol og Strand gennem 25 år – og endda med dine tre år som vikar oven i – har kunnet fastholde dig så længe. Det er vi utrolig glade for, sagde Lise-Lotte Heidelbach.

Og taknemmeligheden er skam gengældt, fastslår Anne Schlegel.

-De år er bare gået så hurtigt. Men det har også været gode år. Jeg har været vidt omkring mange forskellige opgaver – og fået lov til rigtig mange ting. Der er sket så meget – og jeg har fået lov til rigtig mange spændende ting. Sol og Strand har virkelig været gode til at finde opgaver, der udfordrede mig. Så jeg ser nok tilbage på 25 gode år i Sol og Strand. Men jeg ser også frem. Jeg glæder mig til at fortsætte i et Sol og Strand i rivende udvikling, siger Anne Schlegel Pedersen på jubilæumsdagen.

Hun er gift med Per, som hun mødte på en campingplads i Slesvig i Nordtyskland, da hun var kun 17. Den 19-årige nordjyde fik tag i den unge tysker med de danske aner – og efter et par år med langdistanceforhold og flittige besøg hos hinanden, tog Anne beslutningen om at rykke fra Flensborg til Nordjylland.

I dag er Per fuldtidslandmand på parrets 100 hektar store gård, hvor Anne Schlegel skam også hjælper til – når fritiden ikke lige går med at pleje den store have eller tager sig tid til gode, lange gåture i den nordjyske natur.

-Men ellers hjælper jeg skam til, når der skal både harves og pløjes. Mejetærskeren får jeg dog ikke lov til at køre, griner hun.

Parret har to voksne børn – og et barnebarn. Den ældste er bosat i Randers med familien og har gjort Anne Schlegel til mormor, mens den yngste, sønnen Simon, bor i Singapore og har en indfødt kæreste. Håber er, at søn og svigerdatter en dag vender hjem. Men foreløbig er det også i orden, at de ser noget af verden.