21 nye parcelhusgrunde i Nørhalne

Nørhalne Byskilt
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

21 nye parcelhusgrunde i Nørhalne

Kommunalbestyrelsen godkendte tilbage i februar en lokalplan for et nyt boligområde i Nørhalne med plads til ca. 39 byggegrunde. Nu går 1. etape med at etablere byggegrundene i gang, og det drejer sig om 21 parcelhusgrunde i den nordlige del af området.

”Der er flere og flere, der vælger at bosætte sig i Nørhalne, og byen er blandt de 12 byer i Nordjylland, hvor indbyggertallet er steget mest de seneste år. Derfor er det også vigtigt for Jammerbugt Kommune, at vi fortsat sikrer attraktive bolig- og byggemuligheder i Nørhalne”, fortæller Borgmester Mogens Christen Gade om etableringen af de nye byggegrunde i Nørhalne.


Der er ca. 10% flere indbyggere i Nørhalne i forhold til for fem år siden, viser tal fra Danmarks Statistik.

Grøn karakter

Det nye boligområde, som ligger ved Sulstedvej, kommer til at få en grøn karakter i form af bl.a. en grøn kile, der løber gennem området og er forbundet med de eksisterende grønne, omkringliggende områder for at skabe sammenhæng med resten af byen. Derudover skal al beplantning inden for området fremstå som vildtvoksende natur. Der er brede arkitektoniske rammer for området, så der kan bygges med stor variation i både materialer og stilarter.Oversigt over de 21 parcelhusgrundes placering i området Grundene bliver ca. 900 m2-1100 m2 og vil forventeligt blive udbudt efter sommerferien 2024. Prisen fastsættes af Kommunalbestyrelsen sidst i foråret 2024.

LÆS OGSÅ: Godkendelse af nye sagsbehandlingsfrister i Jammerbugt 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn