Torsdag 26. september 2019 kl. 20.00
Jammerbugt Kulturcenter kan nu på torsdag præsentere et brag af en koncert når 50 året for Woodstock festivalen fejres med en musikalsk hyldest fra en række af landets bedste musikere til musikken og tidsånden fra en af nyere tids vigtigste musikalske milepæle.
I
sensommeren ’69 samledes 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par
timer nord for New York. På scenen stod en nærmest endeløs række af tidens – og
eftertidens – største musikalske ikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker,
Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og
Crosby, Stills & Nash – for blot at nævne nogle få. De kommende tre dages
koncerter og kaos skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest
skelsættende kulturelle begivenheder.
WOODSTOCK-festivalen anses for at være et af højdepunkterne i sentressernes
ungdoms- oprør og hippiebevægelsens opgør med bedagede samfundsstrukturer. Et
kulturelt nybrud, der herhjemme affødte bl.a. studenteroprøret i ’68,
kønskampen i 70’erne samt grundlæggelsen af Christiania og Roskilde Festival i
1971.
Også musikalsk har WOODSTOCK sat sig dybe spor i eftertiden. Festivalen står
som et lysende monument over den innovative og legelystne ånd, som prægede
60’ernes musik. Rock n’ Roll-musikken var blevet allemandseje og flirtede med
musikalske genrer fra hele verden, mens blues, folk og protestsangere oplevede
en stor revival. Eksperimenterne i 60’erne var mange, og på få år gik musikken
fra Buddy Holly, Elvis og Hank Williams til Jimi Hendrix, The Who og The Band.
Woodstock ’69 er en musikalsk hyldest fra en række af landets bedste musikere
til musikken og tidsånden fra en af nyere tids vigtigste musikalske milepæle. Der
er stadigt ledige billetter og entrébilletter kan købes i døren eller online via
www.kec-jammerbugt.dk