Vi vil vide mere om vores sundhed – 47 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2022

Foto: Sundhed.dk
Print Friendly, PDF & Email


Vi vil vide mere om deres sundhed – 47 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2022.

47 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2022. Danskerne bruger primært siden til at tjekke symptomer og sygdomme eller dykke ned i egne sundhedsdata for at se prøvesvar eller læse journalnotater.


I 2022 har der i gennemsnit været 140.000 besøg på sundhed.dk om dagen. De fleste kom for at slå sygdomme op i Patienthåndbogen eller se deres sundhedsdata.

I alt loggede 3,1 mio. danskere sig ind på sundhed.dk med MitID eller NemID i løbet af året.

Sundhedsdata trækker flest besøg
Det mest besøgte område på sundhed.dk er Sundhedsjournalen, hvor man som borger kan se sine egne sundhedsdata. I alt har der været 22 mio. opslag i 2022.

Årets fem mest brugte løsninger på Sundhedsjournalen er:

-Medicinkortet
Giver overblik over din medicin og mulighed for at anmode om receptfornyelse.
-Laboratoriesvar
Viser svar på prøver, du har fået taget.
-E-journal
Viser, hvad der står i din sygehusjournal.
-Billedbeskrivelser
Viser beskrivelse af et røntgenbillede.
-Henvisninger
Viser den henvisning, din læge har skrevet.

Vi vil vide mere om vores sygdomme
Det næstmest besøgte område på sundhed.dk er Patienthåndbogen, hvor der har været 14 mio. opslag i 2022.

I Patienthåndbogen kan du slå sygdomme og symptomer op og få gode råd, for eksempel hvis dit barn er sygt eller du selv er syg eller er kommet til skade.

Patienthåndbogen er skrevet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger. Den redigeres og udgives af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen.

Lægerne søger information
På en tredjeplads over mest besøgte områder på sundhed.dk er Lægehåndbogen, der har haft 6 mio. opslag i 2022.

Lægehåndbogen er et uafhængigt medicinsk opslagsværk til sundhedsprofessionelle, primært alment praktiserende læger. Her kan de søge efter sygdomsbeskrivelser, behandlinger og undersøgelser.

Lægehåndbogen redigeres og udgives af Danske Regioner i samarbejde med Lægeforeningen.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn