ForsideFjerritslevVester Thorup Højskole bringer friskfanget fisk og kærlige budskaber ud til 20...

Vester Thorup Højskole bringer friskfanget fisk og kærlige budskaber ud til 20 nordjyder

Vester Thorup Højskole sætter i dag fokus på naturskånsomt fiskeri og kærlig samhørighed. Det gøres ved at bringe friskfanget fisk fra Thorupstrand samt en videohilsen fra en nær ud til 20 heldige nordjyder.

20 nordjyske vindere er fundet gennem en konkurrence på Højskolens Facebookside, hvor man har kunnet tagge en ven, som man gerne vil give frisk fisk og en hilsen til.


De 20 vindere er fundet, og i dag er en række af Vester Thorup Højskoles lærere taget på tur for at uddele de friskfangede fisk samt en videohilsen til de 20 vindere.

Man kan følge dagens tur på Vester Thorup Højskoles Instagram-profil, hvor der vil blive opdateret fra turen.

– Med “Sig det med fisk” vil vi gerne bringe folk tættere på hinanden i coronatiden og samtidig sætte fokus på de lokale fiskere ved Thorupstrand. Gennem generationer har de fisket bæredygtigt og naturskånsomt, men deres levegrundlag og havmiljøet er truet af især hollandske bomtrawlere, som ødelægger havbunden med deres fiskerimetode. Det betyder noget for os, fordi vi er en højskole med fokus på et bæredygtigt liv og grøn omstilling, der er dybt forankret i vores lokalmiljø her i Thorup, lyder det fra Højskolen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER