ForsideFjerritslevTrekronerskolen får 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet

Trekronerskolen får 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet

Print Friendly, PDF & Email

Trekronerskolen får 3.000 kr. fra Skolemælkslegatet

Skolemælkspengene skal bruges til at betale en busrejse til Øland Skov ved Brovst for 0. og 1. klasse fra skolen i Fjerritslev.

Så kan børnene i 0. og 1. klasse på Trekronerskolen i Fjerritslev godt begynde at glæde sig til at skulle på lejrskole. De to klasser har nemlig fået 3.000 kr. fra Mejeriernes Skolemælkslegat, der skal bruges til en busrejse til Øland Skov ved Brovst.

”Vores mål med denne tur er at styrke fællesskabet på tværs af klassetrin og give vores elever en uforglemmelig oplevelse. Turen går til Glarborgen i Øland Skov, hvor der venter spændende aktiviteter for børnene. Eleverne vil få mulighed for at udforske og lære sammen, hvilket vil bidrage til en stærkere sammenhæng i vores skolemiljø,” skriver Martin Olesen fra skolens forældreråd i sin ansøgning til Skolemælkslegatet.

En økonomisk håndsrækning
To gange om året kan skoler, der er medlem af Mejeriernes Skolemælksordning, søge midler fra Skolemælkslegatet. Legaterne går til sundheds- og fællesskabsfremmende aktiviteter og fungerer som en håndsrækning til aktiviteter eller tiltag, hvor skolens egen økonomi ikke rækker. Ved legatuddelingen her i efteråret var der i alt 664 ansøgere.

”Vi er meget glade for den store interesse for Skolemælkslegatet, og selvom vi ikke kan glæde alle, er det utroligt tilfredsstillende at kunne støtte en bred vifte af tiltag til gavn for børnene på 45 skoler og SFO’er. Alle projekterne støtter sunde vaner, fællesskab og trivsel på skolerne,” siger Rasmus Flade Nielsen, senior marketing manager i Mejeriforeningen, som administrerer Mejeriernes Skolemælksordning.

LÆS OGSÅ: Velkommen til 10 nye børn på Trekronerskolen

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER