Travle håndværksmestre garderer sig mod tvister og retssager

Foto: ALM. BRAND Forsikring
Print Friendly, PDF & Email

Landets håndværkere er ramt af usædvanlig travlhed og mangel på materialer, hvilket kan føre til flere retslige tvister. Alm. Brand oplever en stigning i salget af retshjælpsforsikringer særligt blandt håndværksmestre og hotel– og restaurationsbranchen.

Når det går hurtigt, og materialerne ikke altid når frem i tide, eller de forkerte materialer leveres, stiger risikoen for et retsligt efterspil. Derfor sikrer flere håndværkere sig med en retshjælpsforsikring, der dækker sagsomkostningerne i tilfælde af en retslig tvist med en kunde.

I Alm. Brand er antallet af retshjælpsforsikringer til nye erhvervskunder steget med ca. 80 pct siden juni. Og det er særligt håndværkere samt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, der garderer sig mod tvister og retssager.

”Målet med den udvidede retshjælpsforsikring var at især øge hjælpen til de underdækkede små- og mellemstore virksomheder med at gardere sig bedre i en usikker tid. Så det utroligt positivt, at de har taget så godt imod vores retshjælpsforsikring,” siger Lars Braune, direktør i Alm. Brand for Produkt, Pris og portefølje i Forsikring Erhverv.

Stor travlhed kombineret med den rekordstore mangel på arbejdskraft har især fået bygge- og hotelbranchen til at forsikre sig mod uforudsete situationer, der kan føre til tvister og retssager.

Hver tredje nytegnede retshjælpsforsikring er således tegnet af en håndværksmester.

”Mange håndværkere har travlt, og det er positivt. Men de oplever også en stigende usikkerhed, da flere mangler hænder og er usikre på, hvorvidt de kan følge med efterspørgslen. Vi forstår deres udfordringer og vigtigheden af at være ordentligt dækket, hvis uheldet er ude,” siger Lars Braune.

Mangelsindsigelser ved håndværkerarbejde
Og meget tyder på, at de mange håndværksmestre har gjort klogt i at tegne en retshjælpsforsikring. Flere har således allerede haft behov for at anvende den.

”Vi oplever en generel stigning af sager i forhold til mangelsindsigelser ved håndværkarbejde. Som håndværksmester kan det lede til store økonomiske tab, hvis der både er forsinkelser i byggeriet og man selv skal dækker de udgifter, der er forbundet med en privat retssag. Her hjælper vores retshjælpsforsikring,” siger Lars Braune.

Retshjælpsforsikringen dækker fortsat de sagsomkostninger, der er forbundet med visse rets- eller voldgiftssager, og adskiller sig positivt i markedet ved at tilbyde valgfri dækningsmaksimum op til 1 mio. kr. og ingen selvrisiko. Kunderne tilkøber typisk forsikringen i tilknytning til en vanlig erhvervsforsikring, men forsikringen kan også tegnes separat fra øvrige forsikringer.