Thorupstrand Fiskehus er kommet med på Politiken MAD’s liste over de bedste smagsoplevelser i Danmark.
Magasinet Politiken MAD vil gerne vise vejen til de bedste smagsoplevelser i Danmark. De ønsker at sætte fokus på de producenter, der gør en særlig forskel, forædler de lokale råvarer og beriger Danmark med unikke smagsoplevelser. De har derfor udvalgt de gårdbutikker og producenter rundt omkring i landet, som de synes gør det særligt godt.
-Vi er naturligvis ved at revne af stolthed, og vi er meget glade og taknemmelige for at blive nævnt i så fint et tiltag af Politiken MAD, lyder det fra Janni og Teamet hos Thorupstrand Fiskehus.
-Af hjertet tak til alle jer der lægger vejen forbi vores lille fiskebutik og madhus. Vi ønsker at give alle en dejlig oplevelse af hygge og nærhed her ved Haw, slutter Janni Olesen.