Styrket kollektiv trafik til og fra virksomheder

Foto: Nordjyllands Trafikselskab.
Print Friendly, PDF & Email

Nordjyllands Trafikselskab investerer massivt i kollektiv trafik i lokalområdet. Det betyder helt konkret, at der fra 11. august og tre år frem kører busser mellem de større byer mindst en gang i timen fra tidlig morgen til sen aften. Fra 11. august og 3 måneder frem er NT´s kørselstilbud Plustur desuden helt gratis at benytte, så folk, der bor langt væk fra et stoppested, kan få et gratis lift derhen.

Investeringen kommer hele lokalområdet til gode. Det bliver lettere at komme fra A til B uden egen bil, hvilket giver øget frihed og fleksibilitet – og flere kunder i butikker, biografer, teatre, cafeer, restauranter, spillesteder og ved større arrangementer.

NT har brug for hjælp til at få udbredt det gode budskab i lokalområdet. Alt du skal gøre er at klikke på linket herunder og udfylde skemaet med dine kontaktoplysninger. Så kontakter NT dig og tager en snak om, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Det kan fx være, at du vil have en flyer stående eller lægge lidt information på dit intranet, webside, sociale medier eller lignende. Det koster ikke noget at blive samarbejdspartner. Du skal se det som en hjælp til bedre at klæde dine kunder, gæster eller medarbejdere på til at kunne tage kollektiv trafik til og fra dig. 

Klik her for at hjælpe