Strategien er lagt for at fremme den grønne omstilling

Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Strategien er lagt for at fremme den grønne omstilling

Jammerbugt Kommune indgår sammen med de øvrige nordjyske kommuner og regionen i et klimasamarbejde kaldet GEN2040. Målet med samarbejdet er at fremme den grønne omstilling af Nordjyllands energisektor. 

Den fælles vision er at gøre Nordjylland selvforsynende med vedvarende energi i 2040, og nu er der blevet udarbejdet en fælles strategi og plan, som Kommunalbestyrelsen netop har godkendt. Næste step i samarbejdet er, at der på baggrund af strategien – når den er godkendt af alle kommunerne og regionen – udvælges en række mål og handlinger, som skal implementeres. Strategien har fokus på bl.a. arealanvendelse, overskudsvarme, fjernvarme, el- og brinttransport og cyklisme.

Udover GEN2040-samarbejdet har Jammerbugt Kommune en række øvrige tiltag på klimaområdet. Bl.a. har Kommunalbestyrelsen tidligere vedtaget en strategi, der sætter fokus på, hvordan kommunen sikrer bæredygtig udvikling, ligesom kommunen også har en klimahandlingsplan, der indeholder en målsætning om klimaneutralitet i 2050, dvs. at der ikke udledes mere CO2, end der optages i kommunen. Jammerbugt Kommune har også en klimakommuneaftale, som forpligter kommunen til at nedbringe CO2-udslippet med 2% om året i perioden 2009-2025.

Jammerbugt Kommune når de opsatte klimamålsætninger gennem f.eks. klimavenligt byggeri, konvertering til fjernvarme, klimavenlige og grønne indkøb, anvendelse af elbiler, produktion af grøn strøm, etablering af ladestandere, samarbejde med landbruget, klimasikring af kloaksystemer, mindskning af energiforbrug på renseanlæg m.v.

LÆS OGSÅ: Lejerbo-projekt i Brovst kan gå i gang

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn