ForsideAndetSol over Danmark: Er årets første sommerdag lige om hjørnet?

Sol over Danmark: Er årets første sommerdag lige om hjørnet?

Solen skinner, og temperaturen nåede i går et foreløbigt højdepunkt, da termometret flere steder i Danmark nåede op på over 21 grader. Dermed nærmer vi os årets første sommerdag. Alligevel gætter man i Danske Spil på, at vi skal hen i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, før vi rammer de 25 grader.

Forårsvejret har indtil nu været solrigt, og den seneste uge er varmegraderne steget dag for dag. Og i går toppede temperaturen, da man bl.a. i København målte over 21 grader, og på øen Anholt i Kattegat var man endda helt oppe på 23 grader.


Det solrige vejr har lokket mange uden for, og politiet har flere steder været nødt til at minde solhungrende danskere om forsamlingsforbuddet, der fortsat er gældende.

Fortsætter det gode vejr, nærmer vi os årets første sommerdag, der indtræffer, når termometret kommer over 25 grader.

Hvis man skal tro Danske Spil, må vi dog vente lidt endnu, før sommervarmen for alvor rammer os.

”Det er dejligt, at forårsvejret viser sig fra sin pæneste side, men vi skal nok lidt længere frem i kalenderåret, før vi har årets første sommerdag. Det ser i hvert fald ud til, at vejret nu tager en lille drejning, og ifølge DMI bliver det køligere de kommende uger”, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil og fortsætter:

”Sidste år oplevede vi det samme. Der var aprilvejret også flot med mange solskinstimer, men vi skulle alligevel hen til 2. juni for at nå op på de 25 grader, der definerer en sommerdag i Danmark. På baggrund af de seneste prognoser har vi derfor også ændret lidt på vores oddssætning.”

Indtræffer årets første sommerdag i uge 22 (25.-31.maj), giver det pengene 4,5 gange igen. Sker det i uge 23 (1.-7. juni) eller uge 24 (8.-14. juni), udløser det odds på henholdsvis 5,0 og 7,0.

Skulle vejret i modstrid med DMIs månedsprognose blive rigtig varmt i maj, så vi rammer de 25 grader allerede i næste uge eller i dagene mellem den 4. og 10 maj, får man sit indskud hele 18 eller 13 gange igen.

Sommeren bliver ligesom sidste år
På grund af corona-epidemien vil flere danskere end normalt sikkert holde sommerferie under hjemlige himmelstrøg i år.

Ifølge Danske Spil kan de formentlig se frem til at få nogenlunde samme danske sommervejr som i 2019, der bød på en habil dansk sommer med 36 sommerdage.

”Vi forudser, at vi i år får nogenlunde lige så mange sommerdage som sidste år. De seneste syv år har der i gennemsnit været 34 sommerdage, og vi får i år nok et tilsvarende antal dage med varmegrader på minimum 25 grader. Det bliver altså en ganske fin dansk sommer, hvor vi godt kan finde både badetøjet og grillen frem. Men der er ikke den store sandsynlighed for, at vi som i 2018 får rekordmange sommerdage”, siger Peter Emmike.

Den hidtidige rekord blev sat i 2018, hvor DMI registrerede hele 71 sommerdage. Skulle den rekord blive slået i år, får man sine penge 12 gange igen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER