Søges: Afdelingsleder til Tranum Skoleafdeling

Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email


JOBANNONCE: Jammerbugt Kommune søger: Afdelingsleder til Tranum Skoleafdeling

Du har nu muligheden for at blive afdelingsleder i en skoleafdeling på egen matrikel. Tranum skoleafdeling er en del af Skovsgård Tranum Skole – en inkluderende skole.


Funktionen som afdelingsleder i Tranum
Du bliver en del af en velfungerende afdeling på egen matrikel.

Medarbejdergruppe arbejder positivt og konstruktivt i forhold til at udvikle og planlægge alle aspekter af opgaver i en lokalforankret folkeskole.

  • Du skal være afdelingsleder for Tranum skoleafdeling – herunder et tæt samarbejde med lokalsamfundet.
  • Du skal have forståelse for en lokal forankret skole og sætte dig ind i stedets særlige kendetegn.
  • Du skal stå i spidsen for at udvikle Tranum Skoleafdeling i henhold til arbejdet med en skarpere profil – se “Profil i Tranum“… med fokus på natur og det omkringliggende samfund”
  • Du skal undervise i indskoling/mellemtrinnet og gerne have specialpædagogisk forståelse, viden og/eller erfaring.
  • Du vil inklusion og arbejder systematisk med at mindske de faktorer, som kan være medvirkende til adfærds-, kontakt- og trivselsproblematikker i en inkluderende skole, hvor vi ønsker at hvert enkelt barn lykkes (jf. skolens værdigrundlag).
  • Du ønsker teamsamarbejdet og sætter pris på og bidrager positivt til ledelsesteamet. Du ser teamarbejdet som afgørende og helt grundlæggende for dit arbejde som leder.
  • Du søger viden. Du opsøger ny viden og deler – som en selvfølge – din viden med dine kollegaer. At blive inspireret og tage imod vejledning fra andre er kun en naturlig del af din professionelle tilgang til dit arbejde.

Egenskaber vi gerne ser hos dig – input fra forældre og medarbejdere – du skal

  • være en synlig leder for både lærere, elever og ikke mindst lokalsamfundet
  • være handlekraftig og turde træffe beslutninger i pressede situationer
  • være en støtte og sparringspartner for lærerne
  • være involverende og tydelig i din ledelsesstil
  • have overblik og arbejde struktureret
  • have gode relationskompetencer
  • være uddannet lærer

Generelt om skolen – se vores hjemmeside

Skovsgård Tranum Skole er en skole med ca. 270 elever fordelt på to matrikler – en Tranum afdeling og en Skovsgård afdeling. På begge matrikler er der tilknyttet SFO, og på Tranum afdelingen er der ydermere en børnehave med vuggestue. Tranumafdelingen og Skovsgårdafdelingen ligger med ca. 7 km’s mellemrum – i hjertet af den naturskønne Jammerbugt Kommune.

Vi arbejder ud fra fælles værdier, der danner grundlaget for en fælles retning på alle afdelinger. Vi prioriterer, at der er plads til de enkelte afdelingers egenart.

Ansættelsen vil ske efter gældende overenskomst og lønindplacering efter forhåndsaftalen i Jammerbugt Kommune.

For yderligere oplysninger
kan du kontakte skolen på telefon 72 57 81 50, kontakte skoleleder Kim Pedersen på telefon 41 91 31 51 og/eller skolebestyrelsesformand Birger Jensen på telefon 22 67 89 92.

Ansøgningsfrist
Fredag den 6. januar kl. 12.00. 1. ansættelsessamtale finder sted mandag den 16. januar og 2. samtalerunde mandag den 23. januar.

Ansættelsesdato er fra den 1. marts. Ansøgere bedes benytte Jobnets online ansøgningsmodul.

Ansøgere til stillingen skal være indforstået med, at Jammerbugt Kommune indhenter børneattest.

Skriv venligst i din ansøgning hvor du fandt jobbet

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn