Mogens Christen Gade: Jeg mangler svar

Leif Nielsen. Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email


AF Leif Nielsen Svinkløvvej 120, Kollerup, Fjerritslev

Mogens Christen Gade: Jeg mangler svar

I dit svar på mit læserbrev, skiver du, borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade, at jeg kommer med utallige beskyldninger mod dig og disse er aldrig dokumenteret og aldrig korrekte – netop derfor er det påstande.


Din udlægning er ikke korrekt, jeg har hver gang belyst og beskrevet meget nøjagtig hvordan jeg mener, du misbruger din position som borgmester…

Når jeg skriver, er det altid ud fra dine handlinger og beslutninger, som jeg mener der kan stilles spørgsmål til! Og de få gange du svarer på mine læserbreve, tilbageviser du aldrig mine kritikpunkter – det har du heller ikke gjort denne gang.

Jeg er dog noget forundret over, at du ikke forstår hvad jeg skriver, derfor skal jeg fremover forsøge at være mere simpel og nøjagtig i mine spørgsmål. Også derfor skal du naturligvis have en ny mulighed for svare på følgende tre spørgsmål.

Du mener ikke der er problemer med mangel på energi denne vinter – hvorfor skal Jammerbugt Kommune så spare på energien i kommunale bygninger, med de konsekvenser, at medarbejderne går rundt og fryser?

Hvilken kommunal kasse gav tilskud til skøjtebanen i Blokhus i 2018?

Hvilken kommunal kasse gav tilskud til skøjtebanen i Blokhus i 2019, 2020 og 2021?

Kære Mogens: Du skal ikke være i tvivl, jeg er en meget stolt socialdemokrat, specielt i disse år med en utrolig kompetent og dygtig statsminister!

I din frustration og vrede over at møde kritik, har borgmesteren virkelig brugt fantasien og er kommet frem til, at jeg åbenbart er en simpel tyveknægt, denne udlægning er en påstand – og for at bruge Mogens Christen Gades egne ord – uden dokumentation og en udlægning der ikke er korrekt – er det netop derfor en påstand – hvor langt ned vil du synke, borgmester?

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn