ForsidePandrupSkal forslag til Lokalplan 24-010, sommerhusområde, Kordal og Ll. Norge, Saltum sendes...

Skal forslag til Lokalplan 24-010, sommerhusområde, Kordal og Ll. Norge, Saltum sendes i offentlig høring i 8 uger

Skal forslag til Lokalplan 24-010, sommerhusområde, Kordal og Ll. Norge, Saltum sendes i offentlig høring i 8 uger

Teknik og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 5. februar 2024, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af at Forslag til Lokalplan 24-010, Sommerhusområde, Kordal og Ll. Norge, Saltum sendes i offentlig høring i 8 uger

Beslutningstema

Godkendelse af at Forslag til Lokalplan 24-010, Sommerhusområde, Kordal og Lille Norge, Saltum sendes i offentlig høring i 8 uger.

Sagsbeskrivelse

I januar 2017 igangsatte Jammerbugt Kommune et større projekt med udarbejdelse af landskabsanalyser samt fornyelser af plangrundlaget i sommerhusområdet nord for Blokhus. Der blev i årene 2017 til 2018 udarbejdet en landskabsanalyse for området samt fem nye lokalplaner.

Projektet er nu genoptaget, og der fortsættes videre mod nord – til Faarup Klitbakker og Saltum Strand. Lokalplanforslag 24-010 er derfor en del af et større projekt med udarbejdelse af landskabsanalyser og fornyelser af plangrundlaget i sommerhusområdet nord for Blokhus samt ved Faarup Klitbakker og Saltum Strand.

Store dele af sommerhusområdet ved henholdsvis Faarup Klitbakker og Saltum Strand er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1, som er vedtaget i 1953, samt af Byplanvedtægt nr. 4, som er vedtaget i 1974.

Ud over byplanvedtægterne er der i sommerhusområdet mange tinglyste deklarationer, som vil forsøges aflyst, og bestemmelserne vil blive overført til de nye lokalplaner. Dette vil være med til at lette administrationen af områderne, og det vil desuden give et mere forenklet plangrundlag, som er let forståeligt for alle borgere.

Lokalplanområdet og lokalplanens indhold

Lokalplanområdet er beliggende i området ved Kordal og Lille Norge. Lokalplanområdet har et areal på ca. 150 ha. Størstedelen af lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområde. En mindre del af lokalplanområdet er beliggende i landzone. Dele af lokalplanområdet er fredet via fredningerne i Lille Norge og i Dybdal.

De primære hovedfordelingsveje inden for området er Ørnebjergvej, Kordalsvej og Karen Mariesvej. Langs kysten er der flere stier der leder ud til havet. Stierne kobler sig på det eksisterende vejnet af blinde og gennemkørende veje.

Formålet med lokalplanen er at sikre, at området bevarer sin nuværende karakter, og at der ved ombygning og ved nybyggeri tages hensyn til det nærområde, bebyggelsen er beliggende i.

Lokalplanen indeholder derfor bl.a. bestemmelser om bebyggelsens udformning, størrelse og placering. Derudover er der i lokalplanen bestemmelser for terrænregulering, beplantning og hegning. Nogle bestemmelser gælder for hele lokalplanområdet, mens andre er tilpasset det enkelte delområde.

Lokalplanen inddeler lokalplanområdet ved Kordal og Lille Norge i et mindre antal delområder (tre delområder), hvor centrale bestemmelser fra tidligere planlægning (byplanvedtægter og deklarationer/servitutter) er blevet sammenskrevet og moderniseret.

Miljøvurdering

Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 3. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8, stk. 2 og § 10.

Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at:

  • planen ikke påvirker et internationalt beskyttelsesområde,
  • der er tale om at opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser for et allerede eksisterende og udbygget sommerhusområde,
  • påvirkningen af grønne områder og beplantninger, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelses interesser i forbindelse med eventuelle anlægsarbejder er lokal samt kortvarig, og det vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet,
  • de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, og
  • området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold.

Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport vil blive offentliggjort samtidig med forslag til lokalplanen. Afgørelsen kan inden 4 uger påklages til Planklagenævnet. Screeningsskema er vedlagt som bilag.


Forventet tidsplan for Lokalplan 24-010

Forslag:

Teknik- og Miljøudvalget: 5. februar 2024

Økonomiudvalget: 14. februar 2024

Kommunalbestyrelsen: 29. februar 2024

Forslag til lokalplan udsendes umiddelbart herefter i 8 ugers høring.


Endelig vedtagelse:

Teknik- og Miljøudvalget: 3. juni 2024

Økonomiudvalget: 12. juni 2024

Kommunalbestyrelsen: 20. juni 2024


Den endelige vedtagelse af lokalplanen offentliggøres umiddelbart herefter.

Retsgrundlag

Planloven (Bekendtgørelse af lov om planlægning)

Miljøvurderingsloven (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM))

Budgetmæssige konsekvenser

Ikke relevant

Høring/borger- og brugerinvolvering

Planforslaget skal udsendes i høring i 8 uger.

Det er planlagt, at der i offentlighedsfasen skal afholdes borgermøde/landskabsvandring for berørte parter. Invitation til borgermøde/landskabsvandring vil blive udsendt sammen med offentliggørelse af lokalplanforslaget.

Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Planklagenævnet.

Indstilling

Vækst- og Udviklingsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende, at Forslag til Lokalplan 24-010 fremlægges offentligt i 8 uger.

Bilag

LÆS OGSÅ: Onde hensigter på spil i Blokhus: Har du set noget?

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER