ForsidePandrupSejr i dramatisk træningskamp i Tyrkiet

Sejr i dramatisk træningskamp i Tyrkiet

Torsdag i Tyrkiet fik divisionspillerne lov til at sove lidt længere. Morgenløb og morgengymnastik var droppet. Kræfterne skulle spares til eftermiddagens træningskamp mod Georgiske Samgurali.

Der var dog formiddagstræning på programmet og denne blev brugt til at få varmet kroppen op og øve forskellige taktiske planer i forhold til kampen. Træningen blev efterfulgt af hvile, frokost og det taktiske oplæg forud for kick off. Da fløjten kom der for alvor aktion på programmet, med flere røde kort undervejs.

Vi brugte kampen i dag på at afprøve en del af det, vi havde gennemgået i løbet af ugen. Vi havde fokus på vores pres og opspil. Vi fik set en masse ting an mod et hold, som gerne ville spille langs jorden. Vi lykkedes med mange af de ting, som vi havde arbejdet med, forklarede Jammerbugt FC’s Glenn Rask, da spillerne igen var kommet tilbage på hotellet.

At Jammerbugt FC var lykkedes havde Jammerbugt FC backen ret i. Det endte nemlig med en 2-0 sejr over det georgiske mandskab. Og så endda på et par flotte mål.

– Vi scorer på et meget flot eksekveret straffespark, som selveste Oliver Kahn havde set gå i nettet. Et godt mål af Anders Rosengren, beretter Glenn efterfulgt af et lille smil. Den anden scoring er han dog særligt tilfreds med.

– Vores næste mål tangerer vel til det måske bedste, der er scoret i mange år. Et velplaceret indlæg fra Christian Rye lægger Zander Hyltoft i en uselvisk handling helt rigtigt til rette med hovedet til mig. Fra pletten kanonerer jeg den i kassen, smiler Glenn Rask bredt, inden han tilføjer.

– Det var faktisk et fremragende angreb, vi fik sat sammen.

Han og holdkammeraterne havde god grund til at være tilfredse. Jammerbugt FC præsterede en god kamp. Dog var der uro undervejs i opgøre, som stjal lidt af billedet.

– Alt i alt var det en fin kamp, men der var ikke meget, der blev dømt til vores fordel. De fik ganske vist et rødt kort første halvleg, men ellers var det svært. Vi fik to røde kort, til Zander og Simon, for noget, som jeg ikke tror vil give meget mere end en henstilling hjemme i den danske 2. division. Den sidste episode med Zanders røde kort skabte tilmed meget postyr og fik alle mand på stadion på banen. Det endte med en stor klynge af spillere, trænere, tilskuere, som diskuterede efter bedste evne på engelsk med hinanden, forklarer Glenn Rask efter der igen er kommet ro på.

Jammerbugt FC mandskabet havde spillet en god testkamp mod et godt georgisk hold og havde tilmed fået en på opleveren. Så det var med trætte ben og trætte hoveder, at den om aftenen stod på afslapning, behandling til spillere og aftensmad.

– Det er sindssygt fedt at være afsted med holdet og U19 drengene. Vi hygger os og får skabt massere af relationer. Det giver utroligt meget til holdet, som jeg er sikker på, vi kan benytte os af i de vigtige kampe, der venter, slutter Glenn Rask inden det er til køjs.

De næste dage venter yderligere et par træningskampe, inden snuden igen vendes hjem mod Nordjylland og den friske vind ved vestkysten.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER