Rustspecialister i Fjerritslev advarer mod ødelæggende vintersnavs

Det er særligt undervognen, karosseriet og de mekaniske dele på bilen, der er udsatte. Det betyder, at bremser, hjulophæng og elektronik, som alle er ekstremt vigtige for sikkerheden, kan blive beskadiget, hvis bilen ikke er rustbeskyttet.
Print Friendly, PDF & Email

Det grå snavs, der præger mange biler efter februars snebyger, kan varsle rustangreb i undervognen. Dinitrol i Fjerritslev giver her fire råd til, hvordan rustangreb kan afværges.

Foråret er endelig kommet, men selvom vinteren og sneen har sluppet sit greb i Fjerritslev, har det vejsalt, der i februar blev spredt på vejene i og omkring Fjerritslev, sat sig som gråt snavs på mange biler. Det er der ifølge rustekspert god grund til at være opmærksom på.


– Mange har nok været forbi vaskehallen for at vaske det grålige snavs af bilerne, der er kommet af at køre på de saltede veje. Det grålige snavs er blandt andet vejsalt, der i kombination med den fugt, vi har i foråret, kan give alvorlige rustskader. Derfor bør man spørge sig selv, hvordan undervognen mon ser ud, hvis bilen er blevet så beskidt på de mere synlige dele, siger Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol.

Når salt kommer i forbindelse med fugt, øger det risikoen for rustangreb med helt op til 25 procent

Sådan giver du din bil bedre leveforhold

Alle dele på bilen, der kan komme i kontakt med salt, er i farezonen for at ruste, men det er særligt undervognen, karosseriet og de mekaniske dele på bilen, der er udsatte. Selvom du tager bilen en tur i vaskehallen og forsøger at spule det grå snavs væk med en undervognsvask, kan du ikke vide dig sikker på, at rusttruslen er væk. Derfor er det en god ide at få bilen rustbeskyttet.

I denne måned giver Dinitrol i Fjerritslev rabat på 20 procent til kunder, der bestiller rustbeskyttelse hos dem i marts. Bilejerne kan dog også selv gøre noget for at reducere risikoen for, at rusten får fat.

Tidlig rustbeskyttelse: Sørg for at få din bil rustbeskyttet så hurtigt som muligt. Producenterne tager nemlig ikke hensyn til, at din bil kører i et af de lande, hvor rust har de bedste levevilkår.

Parkering: Hvis det er muligt, er det en fordel at parkere sin bil i en garage, der er opvarmet til cirka 20 grader eller i en carport med god luftcirkulation. Hvis garagen hverken er opvarmet eller har god luftgennemstrømning, kan du med fordel lade carporten stå lidt på klem, så salttågen kan sive ud og ikke bliver hængende under den våde bil.

Bilvask: Undgå overdrevet brug af undervognsvask, hvis din bil er blevet rustbeskyttet. Det kan medføre unødvendigt slid på rustbeskyttelsen.

Efterbehandling: Sørg for at få din rustbeskyttelse efterbehandlet hvert 2.-3. år.

Dinitrol har arbejdet med rustbeskyttelse siden 1937 – inden det overhovedet fandtes. Den internationale kæde af rustbeskyttelsescentre har 64 Dinitrol-centre i Danmark fordelt over hele landet og dermed den største udbyder af undervognsbeskyttelse. www.dinitrol.dk