ForsideAndetRealMæglerne: Nedslag i prisen styrtdykker

RealMæglerne: Nedslag i prisen styrtdykker

Det er godt at være boligsælger lige nu. I januar 2021 var det gennemsnitlige nedslag i prisen for villaer og rækkehuse blot 2,5 %, mens det for ejerlejligheder var 1,6 % og for fritidsboliger var 3 %. – Det er Corona-effekten, som har sendt efterspørgslen og priserne i vejret, og boliger handles til udbudsprisen, siger adm. direktør i stor ejendomsmæglerkæde.

Hvis du går rundt og overvejer at sælge huset, lejligheden eller fritidsboligen, er det måske nu, du skal reagere på den aktuelle udvikling i boligmarkedet: nedslag i prisen styrtdykkerde gennemsnitlige m2-priser stiger, og salgstiden falder.


– Det er svært at pege på et bedre tidspunkt at sælge på end nu, og det gælder for hele landet, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark.

Solgt 53 % flere boliger i januar

Beregninger fra RealMæglerne på baggrund af data for Boligsiden.dk viser, at det gennemsnitlige nedslag i prisen i forbindelse med bolighandler bevæger sig kraftigt imod et stort, rundt nul.

I januar 2021 fortsatte boligmarkedet således takterne fra 2020, og salget af boliger tog nye højder. Alene hos RealMæglerne blev der solgt 53 % flere boliger i januar 2021 end i januar 2020.

Samtidig er det gennemsnitlige nedslag i prisen for alle boligtyper nu presset helt i bund, fordi efterspørgslen på boliger fra køberne er enorm:

GNS. nedslag i prisen – DK

 Jan-2019Jan-2020Jan-2021
Villaer & Rækkehuse3,8 %3,7 %2,5 %
Ejerlejligheder3,0 %2,6 %1,6 %
Fritidsboliger6,3 %5,3 %3,0 %

Kilde: Boligsiden.dk

– Du kan godt tale om en Corona-effekt. Sommerhusene lagde for, og allerede ved udgangen af april 2020 kunne vi se, at det gennemsnitlige nedslag i prisen begyndte sit dyk. Henne i juni 2020 kom huse og ejerlejligheder med, og 2. halvdel af 2020 var generelt et rødglædende år på boligmarkedet, hvor alle pludselig var i markedet for at handle bolig, forklarer Preben Merrild Angelo.

Boligmarkedet blomstrede

Med ”Corona-effekt” mener han, at der aldrig i nyere historie i Danmark er set et tilsvarende år på boligmarkedet. Samfundet nedlukkes i marts 2020, og pandemien medfører en række restriktioner, som får vismænd og økonomer til at spå om fald i boligpriser og fald i salg af boliger.

Men der skete det stik modsatte.

– Corona var kraftigt medvirkende til, at der blev sat skub i boligmarkedet. Alle omvæltningerne i vores hverdag fik mere eller mindre betydning for en række til- og fravalg. Herunder også for vores boligsituation. Fx blev alle sommerhuse jo pludselig revet ned fra hylderne, fordi sommerhuset som ”fristed” fik en helt ny betydning i det nye samfundsperspektiv, siger Preben Merrild Angelo.

Mens nedslag i prisen fortsætter med at falde, mener han, at boligejerne kan forvente prisstigninger i niveauet 3 % i løbet af 2021. Lokalt kan prisstigningerne være mange, mange gange højere.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER