Positiv erfaring med nye telefonåbningstider i Jammerbugt Kommune

Jammerbugt Kommune
Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

Positiv erfaring med nye telefonåbningstider i Jammerbugt Kommune

Kommunalbestyrelsen besluttede for ca. et år siden at indføre nye telefonåbningstider i Jammerbugt Kommune pr. 2023. Det betød, at kommunens telefoner nu åbner kl. 9 frem for kl. 8, og at telefonerne lukker fredag kl. 12 i stedet for kl. 13. Uden for åbningstiden kan man ringe til Den Digitale Hotline. 

Nu er de nye telefonåbningstider blevet evalueret ud fra data og interviews i de forskellige afdelinger, og evalueringen viser positive resultater.

De ændrede telefonåbningstider har skabt en øget tilgængelighed på telefonerne, fordi medarbejderne kan placere noget af deres arbejde, f.eks. møder, på tidspunkter, hvor de ikke skal være tilgængelige på telefonen og således kan være mere tilgængelige i det tidsrum, hvor der er åbent på telefonen. Det gør også, at Omstillingen – som tager imod opkald på kommunens hovedtelefonnummer – har nemmere ved at få viderestillet opkald fra borgerne til relevante medarbejdere rundt om i kommunens afdelinger.

Evalueringen peger desuden på, at de nye telefonåbningstider har bidraget positivt til medarbejdernes arbejdsmiljø, fordi der nu er bedre mulighed for ro til forberedelse til møder med borgerne og sagsbehandling – til gavn for borgerne.

LÆS OGSÅ: Hærvejen: En investeringsmulighed i kvalitet, sundhed og turisme