Pollensæsonen er skudt i gang tidligt

Foto: Dyson
Print Friendly, PDF & Email

Over en million danskere lider af astma og allergi, og de går netop nu en træls tid i møde. Mange vælger at trække indenfor og lukke døre og vinduer, men det kan være en dårlig ide.

Over en million danskere lider af høfeber, men trækker man indenfor, kan luften være endnu mere forurenet end udenfor.


El, bynke, birk. Foråret har mange glæder, men for landets mere end en million allergikere kan det være en barsk tid med kløende øjne og løbende næse. Pollensæsonen er startet tidligt i år, og mange allergikere trækker indenfor og lukker døre og vinduer for at undgå generne, men det kan være en dårlig taktik.

Flere undersøgelser gennemført af den engelske ekspert i indeklima Dyson viser, at luftforureningen kan være op til fem gange så høj inde i boligen som udenfor, og det kan være lige så generende for allergikere som pollen. Uanset om man bor i hus eller lejlighed er der masser af allergener i boligen, og de er umulige at undgå. De kommer blandt andet fra formaldehyd i møbler, gulvtæpper, maling og rengøringsmidler. Har man brændeovn, afgiver den kulstøv, og kan man lide at skabe hygge med stearinlys, følger der bly, zink og nikkel med, som påvirker indeklimaet.

Hyppig udluftning med gennemtræk har den bedste effekt på indeklimaet i boligen, men for de mange allergikere, der døjer med forårspollen nu og i de kommende måneder, kan udluftningen have direkte modsat effekt, da der lukkes pollen ind i boligen.