ForsideJammerbugtPolitisk fokuspunkt 2021 | Turisme og event udvikling

Politisk fokuspunkt 2021 | Turisme og event udvikling

Politisk fokus

Under politiske fokuspunkter – budgetbemærkninger til anlægsbudgettet for 2021 i Jammerbugt Kommune fremgår det, at der er politisk enighed blandt samtlige 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer om :


Turisme og event udvikling

Turismen får en større og større betydning for væksten og udviklingen i Jammerbugt Kommune. Overnatningstallet er markant stigende og nåede i 2019 1,6 millioner overnatninger.

Jammerbugt kommune har gennem årene understøttet turisterhvervet både med rammer for udvikling og med økonomi til at understøtte events – store som små i området langs Limfjorden, i Slettestrand/Thorup Strand samt i Blokhusområdet.

Musik på Torvet er gennem en årrække blevet større og større via et godt samarbejde mellem erhvervet og de frivillige i Blokhus/Hune og Jammerbugt Kommune.

Med baggrund i ovenstående afsætter Forligsparterne også i 2021 økonomi til udvikling af turist erhvervet i Slettestrand/Thorup Strand samt Blokhus/Hune.

Ligeledes afsættes der økonomi til forsat udvikling af musik på Torvet i Blokhus.

Ved Thorup Strand har der været en meget stor interesse for at besøge lokalområdet, se bådene lande på stranden og samtidigt få et glimt af “Gutterne på Kutterne”.  P-pladsen har været fyldt op og biler har måttet holde, hvor de kunne finde plads. Toiletforholdene har været meget pressede, og det har vist sig, at kapaciteten ikke har været tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt, at kapaciteten udvides i sæsonen, og Forligsparterne er derfor enige om, at både toiletkapacitet og parkeringsmuligheder udvides ved Thorup Strand. Leje af toiletvogn og udvidelse af p-pladser finansieres inden for Ejendomscentrets ramme.

LÆS OGSÅ: Budgetaftale 2021 for Jammerbugt Kommune

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER