Politiet kører mobil politistation til Fjerritslev

Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Politiet kører den mobile politistation til Fjerritslev i dag, hvor det vil være muligt at tale med politiet og stille spørgsmål, ligesom politiet sidder klar til at modtage alle relevante oplysninger i forbindelse med gårsdagens skudepisode. 

Den mobile politistation vil holde ved Jernbanegade 1 (ved Netto) i Fjerritslev i dag fra kl. 10-14.


Efterforskningen koncentrerer sig om at belyse forløbet før, under og efter skudepisoden, ligesom man skal have klarlagt et muligt motiv.  

”Skud i det offentlige rum er en særdeles alvorlig sag, så der er et stort efterforskningsarbejde foran os. Vi efterforsker massivt for at få klarlagt, hvem der har afgivet skud, og under hvilke omstændigheder det er foregået,” siger vicepolitiinspektør Frank Olsen, der oplyser, at det blandt andet indebærer en række tekniske undersøgelser og undersøgelser i området, ligesom forurettede og en række andre personer skal afhøres af politiets efterforskere, herunder de vidner der måtte henvende sig i løbet af i dag.  

Frank Olsen kan dog tilføje, at der formentlig er tale om, at det er skud afgivet med et jagtgevær.


Kilde: Nordjyllands Politi