OK øger støtten til foreningslivet med 30 procent

Foto: OK.
Print Friendly, PDF & Email

Mere end 1.800 klubber og foreninger har en benzinkortaftale med OK, hvilket betyder, at det danske energiselskab og deres lokale forhandlere hvert år støtter foreningslivet i hele landet. Det bliver til mange penge, og hver en krone tæller i klubkasserne – særligt nu.

Derfor har OK besluttet at øge den økonomiske støtte i det næste år for dermed at være med til at hjælpe foreningerne igennem coronakrisen.


”Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Derfor vil alle eksisterende sponsormodtagere få 30 procent ekstra, når benzinkortaftalerne bliver afregnet i månederne fra juni 2020 til og med maj 2021 oveni de i forvejen optjente sponsorpenge. Det gælder både optjente penge på brændstof (OK-kort og app), el, mobil og bonus.

 
Sådan støtter du din forening gennem OK

  • Med et OK-benzinkort eller OK-appen vælger du selv, hvilken forening du vil støtte med fem øre pr liter, hver gang du tanker
  • OK og selskabets lokale forhandlere betaler hele beløbet
  • Vælger du el fra OK, får du fem øre oveni
  • Vælger du mobiltelefoni fra OK, støtter OK med fem øre ekstra – pr abonnement
  • Første gang du når 500 liter, får foreningen en ekstra bonus på 200 kroner
  • Fra juni 2020 til og med maj 2021 lægger OK ekstra 30 procent oveni de i forvejen optjente sponsorpenge til alle eksisterende sponsormodtagere