ForsideAndetNyvalgt nordjysk folketingsmedlem udpeges som arbejdsmiljøordfører

Nyvalgt nordjysk folketingsmedlem udpeges som arbejdsmiljøordfører

Det nyvalgte nordjyske folketingsmedlem, Anne Honoré Østergaard (V), har netop fået endnu et ordførerskab i det daglige arbejde på Christiansborg.

Efter Venstres konstituering i sommer blev hun udpeget som ordfører for afbureaukratisering, men nu udvides arbejdsopgaverne, da Anne Honoré Østergaard ligeledes bliver arbejdsmiljøordfører.

”Jeg er både glad og beæret over, at gruppeledelsen har besluttet at udvide mit ansvar. Jeg arbejder til dagligt for at sikre, at hverken offentligt eller private ansatte lider under unødvendige regler fra staten. Derfor giver det god mening at påtage mig ordførerskabet for arbejdsmiljø. På den måde vil jeg hele tiden have fokus på, at de regler vi fjerner for de ansatte i det private og offentlige har en positiv effekt på arbejdsmiljøet. ” Siger Anne Honoré Østergaard.

Anne Honoré Østergaard har de sidste fem år siddet i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg kommune. Med det nye ordførerskab og en plads i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, vil hun bringe danskernes arbejdsmiljø i fokus:

”Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark uanset hvilken branche, man arbejder i. Vores arbejdstid er en stor del af vores liv, og det er vigtigt at det foregår i sunde rammer. Både når man skaber værdi i dagligdagen og bidrager til det samfund, der leverer vores fælles velfærd.” Udtaler Anne Honoré Østergaard.

Den nye rolle som arbejdsmiljøordfører begynder allerede på onsdag med et møde i Beskæftigelsesministeriet:

”Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, og ser frem til at mødes i arbejdsmiljøforligskredsen allerede denne uge, hvor vi skal diskutere udmøntningen af arbejdsmiljøaftalen. Her vil jeg blandt andet arbejde for, at arbejdsmiljøindsatsen fokuseres der, hvor der er mest brug for den.” Siger Anne Honoré Østergaard.

Udover at Anne Honoré Østergaard nu er Venstres afbureaukratiserings- og arbejdsmiljøordfører på Christiansborg, så sidder hun ligeledes i Aalborg byråd, hvor hun er valgt for sin anden periode.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER