Justitsministeriet har
planer om lægge en tung dyne af indviklede forbehold ind i vejledningen om offentligt
ansattes ytringsfrihed….
.
Af Klaus Hansen
Det vil gøre endnu flere ansatte utrygge ved at åbne munden om kritiske forhold
på jobbet, advarer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Politifolk, SoSu’er, skattefolk, sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere,
pædagoger og andre offentligt ansatte har faktisk udstrakt ytringsfrihed om
kritisable forhold på jobbet. Men mange er usikre på, hvor grænserne går for –
både blandt medarbejdere og arbejdsgivere kender kun få til reglerne for
offentligt ansattes ytringsfrihed. Og mere end hver anden ansatte er bange for
at ytre sig af frygt for sanktioner fra arbejdsgiveren.
Det har flere undersøgelser vist gennem en årrække, bl.a. fra det tidligere FTF
– nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Ansatte har faktisk udstrakt ytringsfrihed om kritisable forhold på jobbet. Men
mange er usikre på, hvor grænserne går for – både blandt medarbejdere og
arbejdsgivere kender kun få til reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.
Og mere end hver anden ansatte er bange for at ytre sig af frygt for sanktioner
fra arbejdsgiveren.
Det har flereundersøgelser vist gennem en årrække, bl.a. fra det tidligere FTF
– nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Derfor var det godt nyt, da Justitsministeriet i 2016 kom med en ny og
opdateret vejledning om reglerne. Men glæden blev kort: Inden nogen for alvor
har nået at blive fortrolig med reglerne, lægger Justitsministeriet nu op til
en ny og langt mere uklar vejledning – fuld af forbehold.
Utrygheden breder sig
Vejledningen er ganske vist ment som en præcisering, men de mange forbehold
risikerer reelt at få en yderst negativ virkning, advarer næstformand i FH,
Arne Grevsen.
”De mange forbehold forvirrer mere, end de vejleder. Reglerne fremstår nu ikke
bare indviklede, men også med fokus på, hvad der kan gå galt, og hvad man ikke
må. Det vil afskrækkede de fleste offentligt ansatte, der måtte have noget
alvorligt på hjerte om forholdene på deres arbejdsplads”, siger han.
Arne Grevsen forudser, at den nye og udvidede vejledning på den måde vil være
med til at indskrænke ytringsfriheden for de offentligt ansatte – i stedet for
at hjælpe den på vej.
”De nye formuleringer er så uklare, at det vil være næsten umuligt for den
enkelte medarbejder at gennemskue, hvad de må og ikke må – og derfor risikerer
vi, at de offentligt ansatte giver sig selv endnu mere mundkurv på, end de gør
i forvejen”, siger Arne Grevsen.
Han peger på,at der er hårdt brug for mere kendskab til reglerne for offentligt
ansattes ytringsfrihed – både hos ansatte og arbejdsgivere.
Eksperter advarer
Også flere eksperter advarer mod det nye lag af forbehold i vejledningen.
Blandt dem er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, der
har forsket i ansattes ytringsfrihed gennem en årrække.
”Selv som ekspert har man nu svært ved at forstå, hvad der står. Hvordan vil
det så ikke være for lægfolk – som i forvejen er dybt utrygge ved at ytre sig?
Det har intet at gøre med en vejledning længere,” siger han.
Arne Grevsen finder det særligt bekymrende, at vægten i vejledningen nu ligger
på de områder, hvor man i almindelighed burde kunne klare sig med at mane til
forsigtighed og omtanke – som fx at man skal holde en ordentlig tone (se boks).
”I stedet for at lægge vægten på, hvad der er muligt og give gode eksempler på
dét, lægger man vægt på farerne, fx strafbare forhold og risikoen for at blive
fyret. Det får desværre den konsekvens, at man bliver skræmt i stedet for
opmuntret. Og at man faktisk kan komme i tvivl om sin grundlæggende
ytringsfrihed,” siger Rasmus Willig.
Det demokratiske aspekt overses helt
Forslaget til præciseringerne i vejledningen er netop nu i høring. Der er frist
for indsigelser her i begyndelsen af februar.
Flere faglige organisationer har allerede været ude med skarp kritik af den
nyetekst. Den formulering, der affødt særlig skarp kritik, handler om, at man
skal overveje, om ytringen kan skade myndigheden.
”Her mangler fuldstændig en beskrivelse af den positive side af sagen: nemlig
at når kritisable forhold kommer offentligheden for øre,har man mulighed for at
få en demokratisk debat, der kan føre til en bedrepraksis hos myndigheden – til
gavn for borgerne. Informationer fra de ansatte, som er tættest på
konsekvenserne af dårlig forvaltning, er afgørende forforbedringer i den offentlige
sektor”, siger Rasmus Willig.