Fra 1. september starter en ny ferieoptjeningsordning, som sikrer hurtigere ferie til nye på arbejdsmarkedet. Men virksomhederne løber risikoen for økonomiske smæk og dobbeltferie til de ansatte.
Det første år på arbejdsmarkedet har altid været ekstra langt, for den danske feriemodel dikterer, at ferie er noget, man optjener til året efter. Men sådan er det ikke længere. Fra 1. september 2019 starter overgangsperioden til en ny form for ferieoptjening. Og med det følger nye faldgruber for virksomheder.
– Humlen i den nye ordning er, at medarbejdere går fra at optjene forskudt ferie til samtidighedsferie. Det betyder, at vi skal tænke ferieår og ferieoptjening på en ny måde. Og det kan blive dyrt for virksomhederne, hvis de ikke sætter sig ind i de nye regler, fordi det i praksis bliver dem, som skal sørge for at administrere ferieoptjeningen, fortæller juridisk konsulent i HR-rådgivningsvirksomheden Ansatte.dk, Jørgen Buur.
I overgangsperioden fra den gamle til den nye ordning risikerer virksomheder både at lade ansatte optjene og afholde ferie efter den gamle og den nye model, hvilket betyder, at virksomheder skal udbetale dobbelt ferie i samme ferieår.
– Problemet vokser proportionalt, jo større virksomheden er. For en mindre virksomhed med to ansatte kan det samlet set udgøre ti ugers ekstra løn. Men for en virksomhed med 20 ansatte vil det være 100 ugers ekstra løn, der skal afskrives i regnskabet for 2020, hvis der er rod i de nye ferieregler, siger Jørgen Buur.
Optjent ferie bliver pensionsordning
For at undgå, at medarbejdere kan afholde ferie efter begge ordninger, og derfor have ti ugers ferie i 2020, så skal ferien fra den gamle optjeningsordning sættes ind i en ny fond, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
– For folk, der allerede er i arbejde, kommer overgangen ikke til at få den store betydning. Den gamle, optjente ferie bliver gemt væk i en fond, mens der optjenes ny ferie. Se den som et guldæg til pensionen, for det er først dér, du ser den igen. Men det er op til virksomhederne at sikre, at det bliver gjort og gjort korrekt, siger Jørgen Buur.
Det er med den såkaldte indefrysning, at virksomhederne kan brænde sig, hvis de ikke er opmærksomme på, at ansatte både skal optjene ny ferie, mens eksisterende optjent ferie skal sættes til side i Lønmodtagernes Feriemidler.
Og den nye ferieordning kræver noget tilvænning, det fortæller fagleder i Dansk Industri, Tove Schultz-Lorentzen:
– Det udgør selvfølgelig en udfordring at gå fra ét system, som vi har haft i Danmark siden 1938 og så skulle til at tænke ferieoptjeningen anderledes. Der har været forvirring og spørgsmål omkring ferieafholdelse og mængden af administration, men jeg er sikker på, at når vi først begynder at bruge og forstå systemet, og overgangsperioden ligger bag os, så vil vi se den nye samtidighedsferieordning som den mest naturlige løsning.
Det er en EU-dom fra 2014, som satte skred i ændringen af ferieloven, da Danmark i modstrid med EU-lov ikke kunne sikre alle på arbejdsmarkedet betalt ferie hvert år, fordi nye arbejdere først skulle optjene retten til ferie.