ForsideJammerbugtNorlys Vækstpulje sender støtte til 280 projekter - se hvilke projekter der...

Norlys Vækstpulje sender støtte til 280 projekter – se hvilke projekter der har modtaget støtte

Norlys Vækstpulje sender støtte til 280 projekter – se hvilke projekter der har modtaget støtte

17,4 millioner kroner er netop blevet uddelt af Norlys Vækstpulje. Pengene går til projekter, som fokuserer på de lokale fællesskaber og ikke mindst den grønne omstilling.

Norlys Vækstpulje har netop sendt glade sommerbeskeder ud til i alt 280 lokale projekter. Samlet set er der blevet uddelt 17,4 millioner kroner til de mange gode projekter.

Se alle projekter, der har modtaget støtte fra Norlys Vækstpulje, her

– De her projekter er med til at gøre en reel forskel for den grønne omstilling, og derfor er jeg virkelig glad for, at vi med Norlys Vækstpulje kan sende projekterne en glædelig sommerhilsen med budskabet om, at de nu får en hjælpende hånd til at nå i mål, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys a.m.b.a.

Norlys Vækstpulje støtter ikke kun grønne initiativer. I denne ombæring gives der for eksempel også støtte til forskellige læringsaktiviteter og opstart af nye idrætsmuligheder som padel og futsal. Donationerne i denne uddelingsrunde spænder fra 2.000 kroner og op til 350.000 kroner.

Alle kan søge om støtte

Frem mod april 2024 er der stadig sat minimum 32,6 millioner kroner af til de kommende to ansøgningsrunder. Fristen for at søge den næste runde er 1. oktober 2023.

Det er først og fremmest initiativer, som er drevet af Norlys’ mere end 800.000 andelshavere, som Norlys Vækstpulje er sat i verden for at støtte. Projekter fra andre dele af landet og uden for Norlys’ ejergeografi kan dog også få støtte.

I denne runde støtter Norlys Vækstpulje for eksempel iværksættervirksomheden Theta Optical Technologies fra Odense med 82.000 kroner. Virksomheden, der er startet på Syddansk Universitet, har udviklet en teknologi, der kan måle hvor meget en vindmøllevinge bøjer og giver dermed bedre viden om, hvornår vinden er så voldsom, at møllerne skal stoppes. Det kan øge energiudbyttet og forhindre, at der opstår skader på vingerne.

Derudover støtter Norlys Vækstpulje også virksomheden Skipit fra København med 250.000 kroner. Pengene skal bruges til at udvikle et loyalitetsprogram, hvor brugerne optjener point, når de rejser med bæredygtige transportformer, som de så kan bruge på nedsatte billetter eller hos forskellige virksomheder.

– For at komme i mål med den grønne omstilling har vi som samfund også behov for nye innovative løsninger. Derfor vil vi i Norlys gerne være med til at hjælpe projekter, som på en nytænkende måde får grønne løsninger til at se dagens lys og udvikle sig, uanset hvor i landet de opstår, siger Jens Erik Platz.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER