Af Chresten Boelt Havremarken 7 9490 Pandrup
Noterer mig at Naturstyrelsen nu inviterer til en række naturvandring i kommende mulige naturnationalparker
Efter S-miljøminister Lea Wermelins hemmelige besøg (mytedræber mission?) i Jammerbugt Kommune, hvor hun kom som en tyv om natten, uden at melde sin ankomst, kan man slutte, at yderligere diskussioner om NNP Tranum ikke er på hendes agenda.
Helt nøgternt må det konstateres, at der ikke, fra miljøministeren og hendes rådgiveres side, lægges op til en imødekommende dialog med lokalbefolkningen, omkring NNP Tranum eller andre naturnationalparker, når man ikke vil møde de berørte borgere.
Når modstandernes, og berørte borgeres indsigelser mod naturnationalparkerne så samtidig, af miljøminister Lea Wermelin, alene betegnes som myter, der, ref. Lea Wermelin, blot skal dræbes, så er niveauet for debat, indflydelse og lokal medbestemmelse allerede lagt.
Det lover ikke godt for udsigterne til en i lokalområdet forankret, fornuftig og langtidsholdbar løsning, omkring den kulturarv, som hele området i Tranum giver borgerne i Jammerbugt kommune. Det er en helt enestående, særegen og karakteristisk flot Vestkystnatur med god biodiversitet – en arv, der er fremelsket af lokalbefolkning, erhverv, naturelskere og kommune i god samklang, og med et fremragende resultat for både natur og biodiversitet til følge.
Hvorfor skal det, der er godt, ændres?
Jeg vil opfordre deltagerne i naturstyrelsens vandringer til at stiller sig selv, og naturstyrelsens repræsentanter, nedenanførte spørgsmål:
– Hvad er det for et mål der skal nås for at få en bedre natur og biodiversitet?
– Hvordan er bedre og vildere natur defineret, og af hvem?
– Er der noget mål for, hvor meget biodiversiteten skal forbedres, og ud fra hvilken tilstand (baseline)?
– Er der foretaget en kvantitativ og kvalitativ bestemmelse af nuværende arter i NNP Tranum, og tendensen i udviklingen af bestanden af disse arter over en given tidsperiode.
– Er der foretaget en kvantitativ og kvalitativ bestemmelse af de formodet truede arter i NNP Tranum, og tendensen i udviklingen af bestanden af disse arter, over en given tidsperiode?
– Hvad er det for nogle arter, der angives som værende truede?
– Hvem har fastlagt, hvilke arter der angives som værende truet?
– Hvordan har man fastlagt det numerisk normale antal, for disse truede arter?
– Hvem har fastlagt den numeriske normale bestand, af disse truede arter?
Eller skal det blot være bedre uden at vide i forhold til hvad, og hvad er målestokken for bedre?
Derudover bør der spørge ind til, hvorfor Rektoratet for Aarhus Universitet undsiger Rasmus Ejernæs og hans resultat for biodiversiteten i Danmark, ud fra Rødlisterne for 2010 og 2020. Rektoratet undsiger totalt, og uden forbehold, deres egen forsker, og bekendtgør, at der i Danmark alene er tale om en lille tilbagegang i biodiversiteten for 45 arter ud af 5500 arter – altså blot lidt tilbagegang for 8 promiller af arterne.
Et faktum som både Lea Wermelin, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening fuldstændigt fortier (lyver om?)
Der er annerkendte forskere, der gør opmærksom på, at der i forhold til Rødlisten fra 1997, rent faktisk er tale om fremgang i biodiversiteten, da vi er blevet meget bedre til at passe på naturen og fortsat forbedrer os.
Læg så dertil, at forsøg med rewilding og den deraf afledt udsultning af dyr bag hegn, stop for landbrug, skovbrug og jagt i NNP Tranum, er hasardspil med den gode natur og biodiversitet vi allerede har. Et forsøg, der ikke giver mere natur og biodiversitet, men alene en anden natur og biodiversitet – der, da det er på forsøgsbasis, nemt kan påføre ubodelig og irreversibel skade på de eksisterende gode forhold i området.
Altså at NNP Tranum ikke giver mere natur og mere biodiversitet, blot anderledes – i bedste fald!
Har naturstyrelsen tænkt over at man da også kunne gøre det, som lokalbefolkningen har gjort det gennem mange år og med godt resultat – og har kommunalbestyrelsen tænkt den tanke, om dens egne borgere, før de gav Lea Wermelin ubetinget tilsagn om NNP Tranum?
Rektorat og rødlister – og hvad har vi ?! Og hvordan er den nuværende tilstand god ?
Vi kunne jo forestille os, at naturnationalparken er den nuværende tilstand med store, frit tilgængelige arealer med ganske få “grovgræssere” som mindre stude og robuste ponyer. Et kæmpe område, hvor naturen selv var udgangspunktet og den almindelige menneskelige adgang central.
Ville vi så sælge den for kæmpestore indhegnede arealer med store flokke køer og heste, ejet af private, der måske ikke engang er lokale – og hvor vi andre ikke må færdes ? Nej, det ville vi selvfølgelig ikke.
Men det er faktisk, hvad vi har nu.
Lad os derfor befri naturen med adgang for alle og sammen virkeliggøre vores lokale naturnationalpark, som vi selv vil have den.
Den nuværende tilstand er god, det indrømmer alle interessenter, også fortalerne for rewilding – ellers ville de slet ikke starte et forsøg med rewilding her. Det er kun i de gode områder som bl.a. Tranum, at det har interesse.
Det vi har nu er en helt enestående og karakteristisk flot Vestkystnatur med god biodiversitet, hvor både natur, biodiversitet og kulturlandskab fungerer fint, som et differentieret økosystem med plads til alle.
Hvorfor så igangsætte et forsøg, man ikke engang kender virkningen af, man risikerer at påføre området uoprettelig skade – blot for at få noget andet man ikke kender?
Og husk så at rewildingens DNA er udsultning af dyr bag hegn.
De samme myter gentages igen og igen: “Naturnationalpark Tranum er udsultning af dyr”. Det kan gentages så mange gange at mytedannerne selv tror på det (og måske også enkelte andre).
Det kan kun være personlige og økonomiske interesser der ligger bag protest og modstand. Lad os få de personlige og økonomiske interesser på bordet så vi ved hvad det handler om?
Miljøminister Lea Wermelin besøg har alle da kendt til hvis man bare har fulgt lidt med. I Danmark har vi et repræsentativ demokrati, og det syntes jeg modstanderne skal respektere. Det kunne jo være at der er nogen der er klogere end jer.
Enhver forbedring af den danske natur er et fremskridt for os alle – dermed også Naturnationalpark Tranum. Det tror jeg de fleste vil give mig ret i.
Der er ingen myter omkring NNP Tranum, alene hemmelighedskræmmeri omkring forretningsgangen.
Og det er faktuelt at en anderledes natur som ved NNP Tranum ikke giver mere natur – i bedste fald blot noget andet og da det er på forsøgsbasis er risikoen stor for at det anderledes vi får vil være meget dårligere end den flotte karakteristiske natur vi har nu.
Og så fortier du at rewildingens DNA er udsultning af store græssere bag hegn, og det er fakta.
Desuden forholder du dig ikke til at resultatet fra Rødlisterne for 2010 og 2020 som udlagt af Rasmus Ejernæs er (bevidst?) fejlagtige og totalt misvisende, hvilket også fremgår klart af meldingen fra Rektoratet for Aarhus Universitet der hældte Rasmus Ejernæses resultat ned af brættet. Der er rent faktisk ikke en biodiversitetskrise i Danmark,
Det er alene en forkert påstand som fortalerne for rewilding gentager igen og igen, men en usandhed bliver nu engang ikke rigtig af at blive gentaget.
Enig vi her et repræsentativt demokrati, men når så dem vi har sat til at bestyre dette vil lave store indgreb er det også god skik i landet at de hører de berørte og giver dem alle oplysninger, for og imod, og den nødvendige tid til at drøfte og undersøge – det der med et fremmedord i miljøministeriet hedder borgerinddragelse.
Når så samme miljøminister bare tromler hen over lokalbefolkningen, uden at give reel medbestemmelse, indflydelse og ansvar, så avler det modtryk fra de berørte borgere. Det bliver så heller ikke bedre af at grundlaget, med Rasmus Ejernæses falske resultat fra Rødlisterne samt en historikers, Rune Engelbreth Larsens, fantasibog, ikke er forankret i videnskabelig fakta fra begge sider for/imod, men alene fra ja-sigerne – og så er det ikke repræsentativ demokrati længere, og kan vel pænt sagt betegnes som manipulation fra statsmagtens side.
I øvrigt havde Lea Wermelin ikke meldt sin ankomst, men kom helt bevidst luskende ind ad bagdøren, her op til et valg ville S i Jammerbugt ellers have annonceret hendes besøg, men hun ønskede med garanti ikke at se andre end ja-sigerne – og mindst af alt de uoplyste lokale tåber, der ikke kan se lyset i hendes og REL’s fantasier.