Narkopåvirket bilist
Mandag aften kl. 1950 bemærkede en patrulje en bil, der kørte ad Løkkensvej i Pandrup.
Patruljen besluttede sig for at foretage en rutinemæssig kontrol af bilen og føreren.
Bilen blev standset og føreren kontaktet. Ved kontakten til føreren kunne patruljen konstatere, at han umiddelbart virkede påvirket. Han blev narkotestet og den gav udslag for påvirkning af kokain.
Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve som bevis i sagen.