ForsideBlokhusMusik på torvet i Blokhus 2019 | 8. august indtager Hardinger Band...

Musik på torvet i Blokhus 2019 | 8. august indtager Hardinger Band scenen i Blokhus

Seks gratis koncerter til Musik på torvet i Blokhus venter gæster fra nær og fjern. Koncerterne løber af stablen på Torvet i Blokhus hver torsdag fra den 4. juli til den 8. august 2019.

Hardinger Band, som efter et forrygende 2018 med over 50 koncerter landet over, er mere end klar til sommerkoncert på Torvet i Blokhus torsdag d. 8. august.

Der bliver som altid spillet op til fest og fællessang og Hardinger Band lover hænder over hovedet og fed fest på Torvet.

“Hardinger Bands stærke og folkekære bagkatalog er en direkte invitation til en tur ned ad memory-lane: ”Hvalen Hvalborg”, ”Står På En Alpetop”, ”Sexchikane” og mange flere”, fortæller Karl Korfits på vegne af arbejdsgruppen bag koncerterne.

Hardinger Band glæder sig til at gæste Blokhus:

”Shubidua’s 240 sange får en stærk kop generator-bouillon! Hvalen Hvalborg lever i bedste hvalgående, med Blokhushvalen i baggrunden! Vi sætter strøm til “Den Rød-glødende Tråd” og “Fed Rock” torsdag d. 8. august”, siger Michael Hardinger fra Hardinger Band og fortsætter: ”Syng med! Se om I kan overdøve os! Vi garanterer ligeså godt vejr i 2019 som i 2018. Vi leverer vores sangskat med brølende guitarer, smukke kor, og fællessang så jorden gungrer. Og vi glæder os helt vildt til at se jer”.

Med tre originale medlemmer, Michael Hardinger, B-Joe og trommeslageren Flemming Olsen, er Hardinger Band det tætteste vi pt. kommer Shu-bi-dua. De er et svært populært og aktivt liveband og særligt aktuelle med albummet ’Sym-fo-19’.

”Det bliver storartet. Det er et album der består af en samling numre skrevet til Shu-bi-dua op igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne, mens tre af Hardinger Bands medlemmer var del af det legendariske danske band. Og dermed er nyudgivelsen vel også det tætteste, vi nogensinde kommer på et nyt Shu-bi-dua album. Dem får vi alle æren af at opleve i Blokhus. Så glæd Jer!”, afslutter Karl Korfits.

Foto: Jammerbugtposten.dk

Festlighederne starter allerede kl. 12, hvor baren åbner. Du kan få stillet sulten i madboderne til aften, og endelig træder opvarmningsnavnene på scenen klokken 19.00. Hovedkunstneren vil gå på klokken 20.30. Koncerterne er gratis!

Kl. 12.00               Baren åbner
Kl. 17.00               Madboden åbner
Kl. 18.30               Opvarmningsband
Kl. 20.30               Koncert i henhold til programmet

Koncerterne arrangeres og afvikles i et samarbejde imellem Erhvervsforeningen Destination Blokhus, VisitJammerbugten, erhvervslivet, lokale ildsjæle og med støtte fra  Jammerbugt Kommune,.

Samlet koncertprogram 2019

4/7 Kl. 20.30  I  ABBA CZ
Kl. 19.00 OPVARMNING: PICASSO DA-NOIZE COLLAB

11/7 KL. 20.30  I  TØRFISK
KL. 19.00  I  OPVARMNING: THE BATS

18/7 KL. 20.30  I  MICHAEL LEARNS TO ROCK
KL. 19.00  I  OPVARMNING: ROMHANDLEREN

25/7 KL. 20.30  I  HJALMER
KL. 19.00 | OPVARMNING: BACK ON TRACK

1/8 KL. 20.30  I  JOHNNY MADSEN
KL. 19.00  I  OPVARMNING: SAFARIBAND

8/8 KL. 20.30  I  HARDINGER BAND
KL. 19.00  I  OPVARMNING: THE PRETENDERS

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER