AF Borgmester Mogens Christen Gade (V), Jammerbugt Kommune
Vil Venstre fortsætte med at gældsætte Jammerbugt Kommune?
Vil Venstre fortsætte med at gældsætte Jammerbugt Kommune – underforstået, at Venstre gældsætter vores Kommune i dag – og det gør vi jo ikke – tværtimod så afdrager vi netto rigtige store beløb på vores langfristede gæld i disse år.
Så den historie man her prøver at skabe om Jammerbugt Kommunes økonomi har ikke bund i virkeligheden. Og en usandhed bliver jo ikke mere sand af at blive gentaget.
LÆS OGSÅ: DEBAT: Vil Venstre fortsætte gældssætningen?
Man kunne ligeså godt spørge om jeg vil fortsætte med at slå vores hund Trunte – underforstået, at jeg slår Trunte i dag – hvad jeg aldrig kunne finde på !
Så prøves der i denne debat at så tvivl om mine tal – skal blot oplyse, at mine tal stammer fra vores økonomiafdeling i Jammerbugt Kommune – så mon ikke de holder stik – jeg tror det.
Strategien om at afdrage mere på langfristet gæld og samtidigt ikke optage lån er jo legal – men nok ikke så klog. For som de to herrers eksempel viser så vil der kun være en kassehenlæggelse på 5 millioner kr. i 2025 hvis de fik magt som de har agt – og skal man bygge en ny skole til 200 millioner kr. så vil det tage 40 år at spare op til det.
Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden – Så spørgsmålet er om man virkelig vil efterlade et efterslæb på gode fysiske rammer til kommende generationer – her bliver der virkelig tale om en alvorlig regning.
Vi andres snusfornuftige politik går på at have økonomisk handlefrihed og fod under eget bord – som vores opsparede likviditet jo giver –
Samtidigt kan vi jo konstatere, at der ikke spares renter ved at indfri endnu mere af vores langfristede gæld end vi gør i dag – i dag er vores forrentning af indestående faktisk højere end den vi betaler i rente for vores gæld. Så her holder argumentationen heller ikke fra de to økonomer.
Selvfølgelig er det ikke et mål i sig selv at optage lån – men hvis alternativet er at lade stå til og lade bygninger og veje m.m. forfalde – ja, så giver det mening – endda også økonomisk.
Fakta er, at det brede flertal i Jammerbugt Kommune har fundet en god økonomisk balance med en skatteprocent, som har stået fast i mange år – fine overskud på driften – pæne anlægsbudgetter – store afdrag på langfristet gæld og en styrkelse af likviditeten.
Denne stabilitet er meget værd for vores borgere, ansatte og de som ønsker at investere i vores dejlige kommune – jeg kan kun anbefale, at der holdes fast i den sikre økonomiske kurs, som sikrer den bedst mulige drift og de optimale vilkår for investeringer – ud fra de økonomiske vilkår der nu en gang er vores.
Dette tredje faktatjek – er sammen med de to foregående tænkt som information til borgere og andre interesserede om virkeligheden.
dygtig mand
Ja, Du formulerer så fint, men du glemmer STADIG de svage og syge i din kommune, mon ikke snart du burde kikke der ? der i blandt dit syge jobcenter, med kæft, trit og retning, det er sgu der de er, dem der virkelig behøver hjælp, men NEJ, det er ikke vigtigt, det er dem der har betalt din løn, og udskejelser med kommunens penge, AT DU IKKE SNART SKAMMER DIG !
Håre ord fra Martin Nielsen
Men relevant,