ForsideAndetMindeord - Arne Nødgaard

Mindeord – Arne Nødgaard

AF Erik Høgh-Sørensen (DF)Medlem af Regionsrådet i NordjyllandMedlem af DF’s HovedbestyrelseParadisvej 3, 9870 Sindal+45 5141 8410

Arne Nødgaard, også kendt som ”den lille ombudsmand i Hune”, døde 25. juni af kræft. Nødgaard ville være fyldt 79 år den 29. juni.


Nødgaard voksede op i Østervrå, hvor barndomsvenner husker ham som en flink fyr, der snarere spillede whist frem for at lege. Siden gjorde Nødgaard bankkarriere, og han blev især kendt for sin rolle i Amagerbanken, der gik konkurs i 2011. Forinden havde han som bankens revisionschef nægtet at underskrive revisionsprotokollen pga. manglende soliditet. Finanstilsynets daværende chef sagde senere, at der burde være flere som Arne Nødgaard.

Nødgaard måtte inden krakket forlade Amagerbanken, hvorefter han i en periode var direktør i den iranske Faisal Bank, hvilket bragte ham gode rejseminder. I de senere år var Nødgaard en kendt og værdsat gæst ved Nordjyske Banks møder, som han lovpriste.

I 2008 flyttede Arne Nødgaard til Hune Torp, hvor han hurtigt blev kendt for sin hjælpsomhed som ”den lille ombudsmand” og evne til at hjælpe. Mange kan sende en god tanke til ”ombudsmanden”, der tog sager op og forhandlede med forskellige myndigheder og politikere i en sober, men også direkte tone.

Politisk var Arne Nødgaard aktiv i Dansk Folkeparti, især i lokalafdelingen i Jammerbugt, og han var stolt af storebroderen Poul (død 2013), som var med til at stifte DF.

Arne Nødgaard var fraskilt og efterlader sig en søster og to børn.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER