Mere hjælp til tis og afføring: Bedre vejledning skal halvere antallet af nordjyske børn med inkontinens

Søren Hagstrøm, professor og overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, og Jeanett Møller, forældrerepræsentant, kan frit bruges i forbindelse med omtale af pressemeddelelsen. Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland.


Region Nordjylland arbejder sammen med kommunerne i Aalborg og Jammerbugt om en fælles vejledning af de godt 2400 børn, der på tværs af de to kommuner døjer med ufrivillig vandladning eller afføring – også kendt som inkontinens. For vurderingen er, at simple råd kan hjælpe over halvdelen af børnene af med deres symptomer, før de ender med en henvisning til hospitalet.

Tværfaglig hjælp
En våd madras om morgenen og flere sæt rene tøj i løbet dagen. Sådan ser hverdagen ud for de børn, der døjer med ufrivillig vandladning eller afføring – det man kalder inkontinens. I Aalborg og Jammerbugt kommuner drejer det sig om i alt 2400 børn, men det tal kan halveres. Region Nordjylland forventer nemlig, at over halvdelen af børnene kan blive symptomfri med simple råd uden for hospitalet.

-- annonce ---


Derfor arbejder regionens universitetshospital sammen med sundhedsplejersker og praktiserende læger i de to kommuner for at skabe nogle ensartede råd til forældre og andre voksne omkring barnet, for eksempel pædagoger i børnehaver.

– Indtil nu har der været forskel på den information, familierne har fået hos de forskellige parter, men der er nogle basale råd om renlighedstræning, som vi alle kan arbejde ud fra, siger Søren Hagstrøm, overlæge og professor på Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, som bidrager med faglig viden til projektet.

– For eksempel er faste tissetider hver anden time en god start, ligesom barnet skal sidde på toilettet hver morgen og aften for at forsøge at komme af med afføring. Hvis man ikke får skabt nogle gode toiletvaner for sit barn i en tidlig alder, så kan det komme til at følge barnet op gennem skolealderen.

Rådene bliver lagt op på en hjemmeside, der er ved at blive lavet som en del af projektet.

Inputs fra forældre

For at sikre at informationen giver mening for modtagerne, er der knyttet flere forældrerepræsentanter til projektet.

Blandt andet Jeanett Møller fra Aalborg, hvis 7-årige datter har urininkonsistens.

– Tidligere er vi blevet vejledt forskelligt alt efter, hvor vi har søgt hjælp. Det har gjort os forvirrede og frustrerede. Og systemerne snakkede ikke sammen på tværs, så vi har følt os tabt mellem to stole. Derfor betyder det meget, at hjælpen nu bliver den samme uanset, hvor man henvender sig. Så kan vi som familie føle os trygge ved, at vi får den rigtige vejledning, siger Jeanett Møller.

Og det er sundhedsplejerske i Aalborg Kommune, Lis Trangeled, enig i:

– Det er familierne der taber, når vi siger noget forskelligt. Så hvis vi på tværs af fagligheder kan blive bedre til at arbejde sammen og brede den samme information ud, så kan vi hjælpe flere børn af med deres problemer.

En åben snak

En del af dét at brede information ud handler også om at blive bedre til at snakke åbent om, hvad det vil sige ikke at kunne holde på tis og afføring. Inkontinens kan nemlig være et tabubelagt emne.

– Selvom vi derhjemme er gode til at snakke om, hvorfor min datter på 7 år skal sove med ble, når hendes veninder ikke skal, så oplever vi, at familie og venner har svært ved at snakke om det. På den måde får min datter et indtryk af, at hun skiller sig ud, siger Jeanett Møller.

Og hun er ikke alene.

– Vi oplever, at mange forældre er bekymrede for, hvordan deres børn bliver eksponeret. For eksempel når de har legeaftaler og er flere timer i et fritidstilbud ad gangen, hvor der ikke er faste toilettider som i børnehaven og skolen. Flere bliver måske drillet eller set skævt til. Men jo mere åbent vi kan snakke om det, jo mere naturligt bliver det også. På den måde kan vi hjælpe flere forældre til at række ud efter hjælp, og i sidste ende kan det have betydning for, hvor mange børn der har inkontinens, siger Lis Trangeled.

Målet med projektet er netop, at færre børn i fremtiden døjer med ufrivillig vandladning og afføring. Og forhåbentlig kan samarbejdet på sigt bredes ud til endnu flere kommuner, siger Søren Hagstrøm:

– Vi håber, at en mere koordineret hjælp kan betyde, at flere børn bliver grebet tidligt og får den rette hjælp, så vi ser færre på hospitalet som teenagere med komplekse urin- og afføringsproblemer.