ForsideBlokhusLokalplan godkendt: Sømærket kan nu blive flyttet

Lokalplan godkendt: Sømærket kan nu blive flyttet

Lokalplan godkendt: Sømærket kan nu blive flyttet

Lokalplanen for Sømærket i Blokhus er nu godkendt. Det betyder, at man kan gå i gang med at flytte Sømærket i foråret 2025.

De senere års storme har gjort store indhug i klitterne, hvorfor det eksisterende sømærke i Blokhus er i fare for at styrte ned på stranden i en fremtidig storm. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan, der muliggør flytning eller genopførelse af sømærket til en lokalitet, hvor sømærket sikres i mange år fremover. Denne lokalplan er nu endeligt godkendt.

Formålet med lokalplanen er at muliggøre flytning/genopførelse af sømærket og at sikre, at der kan etableres en boardwalk fra strandkiosken og op til sømærket. Lokalplanen sikrer, at sømærket og boardwalken placeres med respekt for naboer og klitter. Sømærket kan opføres med en højde på 15 meter, og boardwalken må ikke etableres højere end 0,5 meter over eksisterende terræn.

”Nu er de formelle ting plads, og Blokhus Fonden har finansieringen på plads. Så nu kan Sømærket blive flyttet i foråret 2025, og det er jo glædeligt, at vi får sikret Sømærket, som jo er en del af det autentiske Blokhus”, siger Mogens Christen Gade.

De nærmeste naboer til Sømærket er orienteret om planerne på et indledende orienteringsmøde 12. marts 2024. Efter mødet er placeringen af boardwalken rykket længere væk fra naboerne end oprindeligt foreslået. Lokalplanen har derudover været i høring ved berørte parter og også i offentlig høring ad to omgange. Efter høringerne er bl.a. højden for boardwalken blevet præciseret, så det fremgår, at udskiftning/renovering af boardwalken ikke kan ske i et højere niveau end den allerede-etablerede boardwalk.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER