ForsideDebatWinnie, Lisbet, Morten og Kiki: Landvindmøller - er det stadig grøn fornuft

Winnie, Lisbet, Morten og Kiki: Landvindmøller – er det stadig grøn fornuft

Af Winnie Aakjær, S – Lisbet Emmery, S – Morten Klessen, S – Kiki Bach, S

Grøn omstilling, ja – men grøn fornuft?

… det spørgsmål, vil vi tillade os at stille, efter den netop vedtagede energilov om en stor energiø, som skal kunne forsyne 10 mio hustande i 2027.


Vindmøllekraft har været en del af den grønne omstilling i mange år, og den har helt sikkert været nødvendig og bidraget til at udvinde grøn energi. Men nu har tiden indhentet kommunalbestyrelsen her i Jammerbugt, hvis man spørger os.

Vi er helt bevidste om, at vi som kommune har haft og stadig har et ansvar for den grønne omstilling, men også i Jammerbugt Kommune, skal vi følge udviklingen og nu har Borgen altså sendt et klart signal om, at fremtiden for vindmøller er 20 og 60 km ude på havet. Hvis et land som Danmark ikke skal benytte sig af, at vi har 7000 km kyst og vand til at udvinde vindenergi og bølgekraft, hvem skulle så?

Dertil kommer det, at vi med denne nye lov også får muligheden for at passe på vores natur, og lige trække vejret lidt igen, inden vi afliver flere velfungerende møller.
Så er den grønne omstilling også grøn fornuft, så følger vi udviklingen – og udviklingen har overhalet de til tider lange politiske processer i denne sammenhæng og kongeørnen kan reddes på målstregen.

Så når vi til aftenens kommunalbestyrelsesmøde skal stemme om opstilling og udskiftning af vindmøller i Rendbæk Øst, så bliver det et nej tak her fra.

Deltag i debatten på FACEBOOK:


Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER