Landdistrikts-ministeren på besøg i Jammerbugt

Louise Schack Elholm (V), kirkeminister samt minister for landdistrikter og nordisk samarbejde og Borgmester Mogens Gade. Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

Landdistrikts-ministeren på besøg i Jammerbugt

Louise Schack Elholm (V), kirkeminister samt minister for landdistrikter og nordisk samarbejde, besøgte i dag Jammerbugt Kommune.

Efter et snehvidt kig på det område i Store Vildmose, som i øjeblikket er i spil i forhold til et nyt vindmølle-testcenter, spiste ministeren frokost på borgmesterkontoret i Aabybro.

– Et spændende besøg, hvor vi drøftede landdistrikterne i Jammerbugt Kommune og deres udvikling. Vi vendte også planerne om et testcenter i Store Vildmose. I Jammerbugt Kommune har vi de seneste år taget store skridt i den grønne omstilling. I 2022 fik vores grønne el-produktion en tredjeplads på landsplan, og vi er godt i gang med at udpege nye områder til både solceller og biogas, ligesom vi er fuld gang med at omlægge endnu flere byer til fjernvarme. Vi har både hjerte for og fokus på den grønne omstilling, men vi mener, at vi indtil videre har taget vores del og håber Store Vildmose bliver ladt i fred,” lød kommentaren fra borgmester Mogens Christen Gade.

LÆS OGSÅ: Tillykke til Mogens